Valuta: Dollar i defensiven - bankdirektør dolker bitcoin

Udgivet den 13-09-2017  |  kl. 13:55  |  

Dollar er trængt lidt i defensiven onsdag middag efter et par dage med styrkelse. Fokus er ifølge Reuters på torsdagens amerikanske inflationstal, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt markedet har ret i sin forventning om, at den amerikanske centralbank holder fingrene fra renten i løbet af i år.

Sandsynligheden for en amerikansk renteforhøjelse på denne side af nytår er ifølge Bloomberg nede på bare 36 pct.

Markedet har dog skruet op for forventningerne fra mindre end 25 pct. i sidste uge.

- Alle venter på at se inflationsdata i morgen og på centralbankens rentemøde i næste uge, siger valutastrateg Esther Reichelt fra Commerzbank til Reuters.

- For dollar-investorerne handler det nu om at vente at se, fortsætter hun.

Euro koster onsdag ved 13.15-tiden 1,1989 dollar mod 1,956 dollar tirsdag eftermiddag. I forhold til niveauet i fredags ligger dollar uændret.

Imens fortsætter den digitale kryptovaluta bitcoin sine vilde udsving.

Værdien målt i dollar dykker over 10 pct. til 3828 dollar fra 4280 dollar tirsdag eftermiddag.

Dykket kommer, efter at storbanken JPMorgans topchef, Jamie Dimon, er kommet med et skarpt udfald mod bitcoin.

- Det eneste gode argument for brugen af bitcoin er, hvis du er i Venezuela, Ecuador eller Nordkorea. Eller hvis du er en narkohandler eller en morder - så er det bedre at bruge bitcoin end amerikanske dollar. Der kan måske være et marked for det, men det er et meget begrænset marked, siger Jamie Dimon til Financial Times.

Siden nytår er bitcoin stadig firedoblet i værdi.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,17%
 
22/09/17

 
0,00%
 
22/09/17

 
0,10%
 
22/09/17

 
0,00%
 
22/09/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder