Valuta: Markedet faldet til ro med få undtagelser

Udgivet den 14-08-2015  |  kl. 06:32  |  

Efter nogle hektiske dage tager investorerne på de internationale valutamarkeder en puster fredag morgen.

Markedet er faldet til ro, efter at den kinesiske centralbank, Peoples Bank of China (PBoC), tre dage i træk devaluerede yuan.

Fredag er yuan stabiliseret, efter at PBoC styrkede referencekursen for første gang siden tirsdagens første devaluering. Dollar/yuan-referencekursen blev fredag morgen fastsat til 6,3975, hvilket fik dollarhandlen til at svinge tæt omkring 6,3985 yuan i onshorehandlen.

Men Kinas beslutning om at ændre politikken til en mere markedsorienteret valutakurs-mekanisme har rystet markederne. Og rystelserne er ikke forbi endnu.

Det har sat gang i et kursskred i især udviklingslandenes valutaer og har startet et kapløb om at matche det kinesiske træk, for at fastholde de respektive landes konkurrenceevner. Samtidig er en kapitalflugt mod de traditionelt sikre steder sat i gang med større efterspørgsel efter obligationer og yen.

Og de i forvejen forskrækkede valutahandlere har set sig om efter de valutarisk svækling, der blandt andet tæller malaysiske ringgit. Landes har været plaget af politisk uro og skandaler, og fredag har flugten fra ringgit sendt dollar til det højeste niveau siden 1998.

Den svækkede ringgit smitter af i nabolandene Singapore og Thailand, hvor såvel singapore-dollar og thai-baht svækkes.

Ved 6.30-tiden koster dollar 4,1140 ringgit mod 4,0100 ringgit torsdag eftermiddag og 3,9180 ringgit ved indgangen til indeværende uge.

Samtidig koster euro 1,1150 dollar mod 1,1125 dollar torsdag eftermiddag, mens dollar koster 124,40 yen mod 124,40 yen torsdag eftermiddag.

Samtidig går der 138,75 yen på en euro mod 138,30 yen torsdag eftermiddag

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Valuta❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
20/11/17

 
0,00%
 
01:34:02

 
-0,19%
 
20/11/17

 
0,00%
 
01:34:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder