Valuta/middag: Dollar fortsætter styrkelsen

Udgivet den 05-02-2024  |  kl. 14:37  |  

Dollar fortsætter den styrkelse, som satte ind fredag ved offentliggørelsen af den amerikanske jobrapport for januar, som viste sig overraskende stærk.

Med en jobskabelse på 335.000 uden for landbruget mod en ventet stigning på 185.000 synes det amerikanske arbejdsmarked på ingen måde påvirket af de relativt høje amerikanske renter.

Rapporten forstærkede centralbankchef Jerome Powells kommentarer sidste uge efter afslutningen af den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde om, at en rentenedsættelse i marts er usandsynlig, og alene af den grund er der styrkelse at hente for den amerikanske valuta.

Rapporten og de efterfølgende kommentarer har siden midnat sendt den tiårige rente på den amerikanske statsobligation op med 9 basispoint.

Den høje renter rammer især japanske yen, der er yderst følsom for rentedifferencen.

Mandag først på eftermiddagen ligger dollarindekset i 104,36 mod 104,09 mandag morgen, 103,83 fredag eftermiddag og 103,54 for en uge siden. Det er det højeste niveau for indekset i otte uger.

Indekset måler dollars styrke over for en kurv med uro, japanske yen, pund sterling, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner.

Dollar koster samtidig 148,60 yen mod 148,45 yen mandag morgen og 148,28 yen fredag eftermiddag.

Euro handles for 1,0747 dollar mod 1,0780 dollar mandag morgen og 1,0802 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Forex❯