Veloxis: Asahi får som ventet accept fra over 80 pct. af aktionærerne

Udgivet den 17-12-2019  |  kl. 19:28  |  

(opdateres)

Mere end 80 pct. af aktionærerne i Veloxis Pharmaceuticals har takket ja til købstilbuddet fra Asahi Kasei Pharma Denmark, der er et helejet datterselskab af Asahi Kasei Corporation.

Dermed har Asahi nu fået accepter nok til at opfylde minimumskravet, oplyser Veloxis i en meddelelse tirsdag aften.

Det kommer dog ikke som den helt store overraskelse, da selskabet allerede i slutningen af november, hvor nyheden om købstilbuddet blev offentliggjort, meddelte, at Asahi havde fået "uigenkaldelige" forhåndstilsagn fra aktionærer, der sidder på samlet set 81,2 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯