Verdens største cementselskab lander under forventning

Udgivet den 12-05-2016  |  kl. 07:15  |  

Det schweizisk-franske cementselskab Lafargeholcim, der er verdens største i sin branche, leverede i første kvartal et driftsoverskud (EBITDA) på 824 mio. schweizerfranc mod ventet 942 mio. schweizerfranc. I første kvartal sidste år var det tilsvarende overskud 917 mio. schweizerfranc.

Overskuddet er påvirket af sæsonudsving og var i første kvartal sidste år påvirket af positive engangsposter.

Omsætningen faldt til 6,1 mia. schweizerfranc mod 6,4 mia. schweizerfranc.

Lafargeholcim blev dannet af en fusion mellem schweiziske Holcim og franske Lafarge.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯