Vestas bekræfter kæmpeordre i Norge

Udgivet den 23-02-2016  |  kl. 13:08  |  
Vestas

Vindmølleproducenten Vestas har nu sikret sig en fast og ubetinget aftale vedrørende den gigantiske ordre på 1001 megawatt (MW) til seks forskellige vindparker i Norge.

Det meddeler selskabet via fondsbørsen tirsdag eftermiddag, efter at selskabet tidligere tirsdag fortalte, at aftalen var indgået, men endnu ikke "fast og ubetinget" i Vestas-terminologi.

Ordren er på 30 styk V112-3,45 MW-møller og 248 styk V117-3,45 MW-møller, der alle er optimeret til 3,6 MW, så den samlede kapacitet løber op i 1001 MW. Det er dermed også den absolut største ordre i Vestas' historie.

Kontrakten, der er indgået med Fosen Vind - et joint venture-selskab mellem Statkraft, Trønderenergi og investorkonsortiet Nordic Wind Power - indeholder ud over levering, installation og idriftsættelse af de mange møller også en skræddersyet toårig full scope-serviceaftale efterfulgt af 20-årig serviceaftale af mere almindelige karakter.

Leveringen af de første møller sker efter planen i andet kvartal 2018, og det sidste vindkraftværk ventes idriftsat i fjerde kvartal 2020.

Og aftalen er et uhyre vigtigt skridt for Vestas ind på et marked, hvor det danske selskab ikke har været stort repræsenteret tidligere, lyder vurderingen fra Jacob Pedersen, der er analysechef hos Sydbank.

- Det er superfedt for Vestas, at den her ordre alligevel går igennem. Det er et tigerspring ind på det norske marked, som jo er et marked, hvor Vestas egentlig ikke rigtigt har været repræsenteret. Så det er rigtigt godt nyt, siger han til Ritzau Finans.

- Man kan sige, at 1 GW fra eller til gør noget af en forskel. Det er i hvert fald med til at dæmpe presset på Vestas' ordreindgang i den nærmeste fremtid ganske markant. Det er udsædvanligt godt nyt for Vestas, og det er med til at tegne nogle spændende konturer for, hvad der vil ske i 2017, fortsætter Jacob Pedersen.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,10%
 
27/02/17

 
-0,13%
 
27/02/17

 
-0,06%
 
27/02/17

 
-0,08%
 
27/02/17

 
0,00%
 
27/02/17

 
-0,01%
 
06:44:01

 
0,00%
 
27/02/17

 
0,00%
 
06:44:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder