Vestas/Sydbank: Overrasket over genoplivning af PTC-proces

Udgivet den 03-08-2012  |  kl. 10:13  |  

Sydbanks Vestas-analytiker, Jacob Pedersen, er positivt overrasket over, at processen med en forlængelse af PTC-ordningen i USA er blevet genoplivet, men han forholder sig dog skeptisk i forhold til, om forslaget kommer helskindet igennem Kongressen, og uanset en eventuel tidlig eller sen forlængelse står det amerikanske vindmøllemarked til at falde markant til næste år.

- Det er ekstremt svært at spå om, hvorvidt det nu vedtagne forslag rent faktisk bliver til lov. Vi er stadig meget skeptiske – ikke mindst på grund af de taktiske politiske manøvrer op mod præsidentvalget. Situationen for Vestas i 2013 og 2014 er ikke kun afhængig af, om PTC’en bliver forlænget – men også hvornår den bliver forlænget, skriver Jacob Pedersen i en kommentar.

En tidlig vedtagelse betegner analytikeren som det klart bedste scenario. En forlængelse inden for de næste uger, vurderer han, vil betyde en genoplivning af mange projekter, hvilket kan kaste nye amerikanske ordrer af sig – måske allerede mod udgangen af året – men nok mere realistisk i begyndelsen af 2013.

- Samtidig vil det betyde, at Vestas’ kapacitetsudnyttelse på fabrikkerne i USA bliver bedre i andet halvår 2013 – men efter et meget sløjt første halvår. Dermed er der lagt op til en ret begrænset nedskalering af Vestas’ aktiviteter i USA. Især fordi en del projekter formentlig først bliver færdiggjort (med støtte) i løbet af 2014. Selv i denne situation forudser vi et dramatisk fald i installationerne på det amerikanske marked i 2013 – formentlig ned til niveauet 2.000-4.000 MW.

Imidlertid ligner det ifølge analytikeren mere en forlængelse efter præsidentvalget, hvilket så i bedste fald betyder i november/december. Det vil medføre et voldsomt kollaps i den installerede kapacitet i 2013, hvor markedet, efter analytikerens mening, vil blive stort set ikke-eksisterende.

- For Vestas vil det betyde, at de første nye ordrer til USA formentlig først kommer i hus midt i 2013 - med den

klare konsekvens at en kraftig midlertidig nedskalering i USA bliver nødvendig, skriver Jacob Petersen.

I 2012 estimerer konsulenthuse et marked i størrelsesordenen 10 gigawatt.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA
11:41 Aktier/middag: Mærsk i fremdrift i dansk aktiemarked der har noget til gode
10:45 Svensk kapitalfond lægger milliardbud på vindudvikler - aktien brager i vejret
10:15 NKT stryger højt til vejrs: Konkurrent præciserer prognose i øvre ende
09:43 Mærsk-aktien brager i vejret efter kraftig stigning i fragtraterne
09:12 Aktier/åbning: Kæmpe rateplus sender Mærsk i vejret - C25 får flyvende start på ny uge
09:04 Mærsks asiatiske peers er braget i vejret siden før Kristi himmelfart
09:01 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:00 Mærsks asiatiske peers er braget i vejret siden før Store bededag
08:50 Obligationer/åbning: Renterne kravler i vejret fra start i positivt stemt marked
08:28 Ejerlejligheder er rekorddyre trods forventninger om prisfald
08:13 Aktier/tendens: Ørsted får politisk modstand i USA - Unibrew skal bevise vækstcase
08:00 Indikator tyder på lille stigning i ledigheden
07:51 Unibrew-topledelse skal sætte ord på vækstplaner på kapitalmarkedsdag
07:28 Trump vil stoppe havvind i New Jersey "fra dag 1" hvis han vinder præsidentvalget
07:25 Trump vil stoppe havind i New Jersey "fra dag 1" hvis han vinder præsidentvalget
07:11 Råvarer: Oliepriserne falder på svag benzinefterspørgsel i USA
06:55 Obligationer/tendens: Lille rentestigning lurer efter forlænget weekend
06:51 Kalender - mandag den 13 maj