USA/Kerneforbrugerpriser steg mindre end ventet

USA/Kerneforbrugerpriser steg mindre end ventet

Udgivet den 16-03-2012   |   kl. 13:35   |  
- A +

De amerikanske forbrugerpriser for februar steg minimalt i februar. Kerneforbrugerprisstigningen (eksklusive fødevare- og energipriser) viste en månedsvis stigning på 0,1 pct. i forhold til væksten på 0,2 pct. i januar. Det var under økonomernes forventning på 0,2 pct.

Den overordnede udgave viste helt som ventet en stigning på 0,4 pct. i februar fra 0,2 pct. i januar.

Over en længere periode har forbrugerpriserne kun fået marginal opmærksomhed på bekostning af væksttallene, men i den kommende tid og på den korte bane kan forbrugerpriserne blive et tema igen, idet den ventede nedgang i forbrugerprisstigningerne ikke ser ud til at materialisere sig.

Prisstigningerne holdes oppe af de stigende oliepriser, og en negativ overraskelse i forbrugerpriserne kan have en negativ effekt på markedet. Holdes inflationen oppe kan det være med til at afdæmpe effekten fra arbejdsmarkedet til forbruget.

Den amerikanske S&P 500-future stiger marginalt på nyheden.

Udgivet af: Aktiefokus

nyheder