Efter Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 indefrøs vestlige allierede, anført af USA og Den Europæiske Union, en betydelig del af Ruslands statsejede aktiver. De immobiliserede midler, til en værdi af op til 350 milliarder dollars, blev holdt af den russiske centralbank i forskellige likvide aktiver, hvor langt størstedelen – så meget som 250 milliarder dollars – var placeret inden for Den Europæiske Union. Denne hidtil usete foranstaltning er nu gået fra en straffeaktion til en strategisk debat, efterhånden som diskussionerne intensiveres om, hvordan disse aktiver kan genbruges til at yde langsigtet økonomisk støtte til Ukraine.
Aktivsammensætning og europæisk koncentration
En nærmere undersøgelse af de indefrosne midler afslører deres komplekse sammensætning. Den russiske centralbank havde en diversificeret portefølje af udenlandske valutaer, herunder euro, amerikanske dollars og britiske pund, sammen med investeringer i statsobligationer. Størstedelen af disse aktiver er koncentreret i Europa, hvor mange allerede er udløbet og omdannet til kontanter, der holdes af den belgiske værdipapircentral Euroclear. Mens Ruslands guldreserver blev holdt indenlandsk, og landets yuan-beholdninger er i Kina, giver den betydelige europæiske kontantbunke en unik mulighed for vestlige nationer til at udnytte en let tilgængelig finansieringskilde til Ukraines genopbygning.
Juridiske og økonomiske implikationer med høj indsats
Forslaget om at bruge disse aktiver, især EU’s koncept om et “reparationslån”, er fyldt med betydelige juridiske og økonomiske implikationer. Selvom det giver en vej til at omgå potentielle vetoer og give Ukraine et tiltrængt økonomisk boost, skaber det også en kontroversiel præcedens for beslaglæggelse af statsejede aktiver. Kritikere, herunder nogle bankfolk og embedsmænd, advarer om, at et sådant skridt kan underminere den globale tillid til stabiliteten i de vestlige finansielle systemer og udløse gengældelsesaktioner fra Rusland. Moskva har allerede advaret om, at det vil målrette vestlige udenlandske direkte investeringer inden for sine grænser og fremhæver den høje indsats af denne finansielle og geopolitiske manøvre.