H&M - en aktie med potentiel modstand

Udgivet den 05-11-2014  |  kl. 12:54  |  

Jeg fik lige en forespørgsel på H&M. Så lad os tage et hurtigt kig på TA.
Aktien har jo taget sig en stor nedtur fra ca. 315 til 270 sammen med markedet. Så fandt den en bund på samme niveau som tidligere og er nu steget flot op gennem 200... dages EMA. Men hvad så nu.

Volumeudviklingen ser flot ud og momentuminkatorerne er faldet nok tilbage til, at jeg godt kunne tro, at aktien ville gøre et forsøg på at bryde opad i de kommende dage/uger.
Når vi har sådan et signal, som vi mener har en nogenlunde sandsynlighed for at spille ud, så skal vi have et kig på, hvilke modstande, vi kan risikere at støde på.

Her kan vi se, at vi har et par tidligere toppe i niveauet omkring 300 (altså kun et par procent væk). Derudover har vi et gap omkring 305-310 som nogen vil vurdere til at være modstand og så har vi den tidligere top omkring 320.
Det vil sige at vi over de næste 25-30 point (ca. 10%) har 2-3 større modstandsområder.
Et Stoploss vil kunne sættes nede omkring 280 under 200 dages EMA, så vi har altså potentielt 8-30 point op og 12 point ned.

Hvis man meget gerne vil have fingre i aktien, så vil jeg anbefale at man går ind med f.eks. 1/3 af det tænkte beløb lige nu. Og efterhånden som modstandende så evt. brydes opad, så kan man stille og roligt lægge til positionen, når den viser styrke (brud op ved gerne ved stor omsætning).

ps. nogen vil se en potentiel Skulder-hoved-skulder formation med en neckline omkring 270-272. Men jeg vil ikke afvente et fald helt her ned, før jeg ville gå ud. Men brydes dette niveau, er det i hvert fald et stærkt salgssignal.

Hans-Henrik Nielsen
Markettimer.dk

Udgivet af: Hans-Henrik Nielsen