AKTIER: Mærsk bremser OMXC20 - Alligevel positiv afslutning

Udgivet den 10-12-2007  |  kl. 17:02  |  

Det danske aktiemarked startede ugen positivt som følge af solide boligtal fra USA og en efterfølgende stærk åbning på det amerikanske aktiemarked.

Det toneangivende OMXC20-indeks var ellers tidligere på dagen præget af en negativ udvikling i indekstunge A.P.Møller-Mærsk. Således lå indekset faktisk i minus meget af dagen.

I løbet af de sidste handelstimer fik indekset dog taget sig sammen og endte 0,14 pct. højere i 477,85 - altså fortsat under modstandsniveauet i 479-480.

I morgen er der rentemøde i USA, hvor markedet regner med en rentenedsættelse på 25 bp. En joker kan være en større rentenedsættelse, enten gennem styrerenten eller diskontorenten. Det vil ligeledes være en overraskelse, såfremt den amerikanske centralbank lader renten være uforandret.

Finanshuset Carnegie har nedjusteret anbefalingen på A. P. Møller-Mærsk til Underperform, og samtidig er der negative udmeldinger i Jyllands-Posten søndag. Her står, at Maersk Line er i krise, og at det er alvorligt. Skibsreder Eivind Kolding har en plan kaldet StreamLINE, der skal rette op på det. Avisen kan citere fra et brev, som Kolding har sendt til de ledende medarbejdere.

APM B faldt 2,4 pct. til kurs 56.500.

Bang & Olufsen steg 3,3 pct. til kurs 534. Ifølge analytiker Rune Lund fra Jyske Bank kommer fremtidens Mercedes-ejer til at kunne lytte til musik på et B&O anlæg. Det fremgår af Morgenavisen Jyllands-Posten.

Valget står mellem Mercedes, Alfa Romeo og Porshce, og efter Rune Lund's vurdering, der er baseret på produktnyhederne, løber Mercedes med sejren. Afgørelsen træffes i morgen af B&O.

Aktieanalytikerne i Sammenslutningen af Danske Andelskasser har her op til jul udpeget fem aktier, de gerne ser ligge under juletræet. Aktierne er udvalgt på baggrund af de økonomiske udsigter for 2008, og der er tale om aktier, der vil blive positivt påvirket af både samfundskonjunktur og globale tendenser.

De fem aktier er: FLSmidth, Vestas, Neurosearch, William Demant og Danske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Markant dansk islæt i top og bund i neutralt marked
17:08 Mandagens aktier: Indekshop satte turbo på Mærsk i et marked som var kommet bagud
17:00 Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA