Halvårsrapport 2017

Udgivet den 18-08-2017  |  kl. 07:59  |  

18. august 2017

Selskabsmeddelelse nr. 07-17

 

FK Distribution forventer at indgå aftale med en række nye kunder, og North Media Aviser reducerer omkostningerne. Forventningerne til resultatet i 2017 opjusteres. Betydelig resultatfremgang forventes i 2018.

"Aktiviteterne i 1. halvår 2017 har været centreret omkring udvikling af forretningsområderne med henblik på at skabe basis for resultatfremgang. På North Media Aviser har vi gennemført anden fase af en større omstrukturering og implementeret en ny metropolstrategi. FK Distribution har indgået nye kundeaftaler og forventer yderligere tilgang af nye kunder i 2. halvår. I den forbindelse er FK Distribution i gang med at tilpasse produktionen tilsvarende. Vi forventer, at disse forhold vil medvirke til en betydelig resultatfremgang i 2018, således at koncernen igen vil have en tilfredsstillende positiv indtjening." udtaler Kåre Wigh, ordførende koncerndirektør & CFO i North Media A/S.

Finansielle hovedpunkter fra 1. halvår 2017 for koncernen

  • Koncernens omsætning udgjorde 427,3 mio. kr. (2016: 430,9 mio. kr.), et fald på 1 % sammenlignet med sidste år.
  • Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster udgjorde et underskud på -6,2 mio. kr. (2016: -25,0 mio. kr.).
  • Der blev opnået et positivt afkast på værdipapirer på +35,0 mio. kr. svarende til et afkast på +16,2 %. Koncernens samlede beholdning af værdipapirer udgjorde 255,4 mio. kr. pr. 30. juni 2017.
  • Koncernens nettorentebærende indestående udgjorde på balancedagen 128,7 mio. kr. og det likvide beredskab 283,1 mio. kr. Koncernen har dermed uændret et stærkt kapitalberedskab.

Forventninger til 2017

Intervallet for forventningerne til omsætningen indsnævres og reduceres, således at der nu forventes en koncernomsætning i 2017 på 860-890 mio. kr. Koncernens forventede driftsresultat (EBIT før særlige poster) præciseres og forbedres til nu at udgøre -20 til 0 mio. kr. i 2017.

På baggrund af omstrukturering i North Media Aviser i 1. halvår 2017 forventes særlige poster (omkostning) at udgøre -5,3 mio. kr. i regnskabsåret.

Forventninger til 2018

I 2018 er der en række usikre forhold, som kan påvirke positivt og negativt. Dette inkluderer blandt andet den generelle markedsudvikling samt FK Distributions omkostninger til implementering af ny midtugeomdeling. Endvidere forventer FK Distribution yderligere tilgang af nye kunder, og North Media Aviser har reduceret omkostningsbasen. På den baggrund forventes koncernens EBIT i 2018 at blive forbedret betydeligt.

FK Distribution - 1. halvår 2017

  • Omsætningen udgjorde 310,0 mio. kr. (H1-2016: 274,5 mio. kr.) svarende til en vækst på 13 %.
  • EBITDA blev på 19,7 mio. kr. (H1-2016: 11,9 mio. kr.).
  • Driftsresultatet (EBIT) blev 13,9 mio. kr. (H1-2016: 4,2 mio. kr.).
  • I marts 2017 meddelte PostNord, at de pr. 1. januar 2018 indfører en ny produktionsmodel. Dette medførte, at FK Distribution indgik nye kundeaftaler. FK Distribution forventer yderligere tilgang af nye kunder i 2. halvår. De nye kunder vil primært påvirke driften i 2018.

North Media Aviser - 1. halvår 2017

  • Omsætningen udgjorde 63,8 mio. kr. (H1-2016: 97,6 mio. kr.) svarende til et fald på 35 %.
  • EBITDA blev på -2,0 mio. kr. (H1-2016:-12,6 mio. kr.).
  • Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster blev -5,4 mio. kr. (H1-2016: -18,9 mio. kr.). Særlige poster (omkostning) vedrørende omstrukturering udgør -5,3 mio. kr. i 1. halvår 2017.
  • Efter betydelige omstruktureringer og frasalg i 2016, har 1. halvår af 2017 været præget af færdiggørelse og implementering af den nye metropolstrategi. Omkostningsreduktioner gennemført i 2016 har medført en markant resultatforbedring i 2017.

North Media Online - 1. halvår 2017

  • Omsætningen udgjorde 43,5 mio. kr. (H1-2016: 48,2 mio. kr.) svarende til et fald på 10 %.
  • EBITDA blev på -8,1 mio. kr. (H1-2016: -4,3 mio. kr.).
  • Driftsresultatet (EBIT) blev -8,7 mio. kr. (H1-2016: -5,0 mio. kr.).
  • Tilbagegang på "Job" (Ofir og MatchWork) som følge af Emply ApS' uberettigede opsigelse af Ofirs uopsigelige eneretsforhandleraftale af Emply Hire.

BEKEY - 1. halvår 2017

  • Omsætningen udgjorde 10,0 mio. kr. (H1-2016: 10,6 mio. kr.) og er således faldet med 6 %.
  • EBITDA blev på -7,5 mio. kr. (H1-2016: -8,6 mio. kr.).
  • Driftsresultatet (EBIT) blev -7,6 mio. kr. (H1-2016: -8,7 mio. kr.).
  • Omsætningsvæksten er mod forventning negativ, hvilket naturligvis er utilfredsstillende. Med baggrund heri er strategien revurderet, og fokus indsnævret.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Ordførende koncerndirektør & CFO Kåre Wigh, mobil 25 65 21 45
Adm. direktør FK Distribution, Mads Dahl Andersen, mobil 20 42 09 85
Adm. direktør North Media Aviser, Gorm Wesing Flyvholm, mobil 25 45 67 74
Adm. direktør North Media Online, Henrik Løvig, mobil 61 79 94 31
Adm. direktør BEKEY, Søren Holmblad, mobil 25 65 21 30

Med venlig hilsen
North Media A/S

Kåre Wigh
Ordførende koncerndirektør & CFO

 

 

Vedhæftede filer:

North Media AS Halvårsrapport 2017.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP
10:13 Boozt får købsanbefaling hos europæisk børshus efter regnskab
09:31 Philips-aktier banker op efter amerikansk milliardforlig om søvnapnømaskiner
09:09 Aktier/åbning: Mærsk trækker C25-indekset i grønt på ny efter løftet anbefaling
08:55 GHS' underskud voksede i første kvartal trods stigende omsætning
08:53 Obligationer/åbning: Renterne falder en smule fra start i positivt marked
08:34 Kriseramte Atos frasælger dele af forretningen til den franske stat
08:25 Aktier/tendens: Mærsk igen i fokus før ny positiv start
08:00 Sundhedsudgifterne faldt med 2 pct i 2023