Torsdagens internationale avisuddrag med Samsung, Uber og brexit

Udgivet den 24-08-2017  |  kl. 08:20  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

SAMSUNG LANCERER NY GALAXY NOTE FOR AT ERSTATTE EKSPLODERENDE MODEL

Samsung har afsløret en fornyet model af sin eksploderende Note 7-smartphone - den nye Galaxy Note 8. Med den nye lancering håber det sydkoreanske teleselskab at vinde kunderne tilbage. Lanceringen af Note 8 er et afgørende øjeblik for Samsung, der er blevet opslugt i flere skandaler i løbet af det sidste år, selv om selskabet var ved at overgå Apples iPhone og blive verdens profitable teknologivirksomhed i andet kvartal. Ifølge topchefen for Samsung, DJ Koh, er telemarkedet mættet, men med den nye Note 8 vil markedet atter stige igen. (SAMSUNG LAUNCHES NOTE 8 TO REPLACE EXPLODING MODEL)

UBERS INDTÆGTER STIGER TRODS SKANDALER

Ubers forretning fortsætter med at stige i andet kvartal, selv om selskabet er blevet ramt af adskillige skandaler de sidste par år, der har ført til afgang af administrerende direktør Travis Kalanick og adskillige højtstående medlemmer af ledelsen. I andet kvartal havde Uber en nettoomsætning på 1,75 mia. dollar, hvilket er en stigning på 17 pct. i forhold til det foregående kvartal og en stigning på 119 pct. fra året før. (CRISES FAIL TO KNOCK UBER REVENUES OFF COURSE)

STORBRITANNIEN BANER VEJEN FOR EU-DOMSTOLENS EMBEDSOMRÅDE EFTER BREXIT

Storbritannien har banet vejen for et kompromis om en ny lovramme for brexit, idet man accepterede, at EU-dommere kunne fortsætte med at have indflydelse i britiske anliggender i en overgangsperiode samt føre tilsyn med enhver fremtidige handelsaftale med EU. Storbritanniens premierminister, Theresa May, insisterede onsdag på, at Storbritannien gik sin egen juridiske vej, men den britiske regering offentliggjorde samtidig et stillingspapir, der gav udtryk for, at EU-Domstolen i Luxembourg stadig kunne spille en nøglerolle i Storbritannien efter Brexit. (UK PAVES WAY FOR COMPROMISE OVER ECJ JURISDICTION POST-BREXIT)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

WPP KOMMER MED ADVARSELSSIGNAL PÅ ANNONCEUDGIFTER

Aktier i verdens største reklamebureau, London-baserede WPP PLC, faldt næsten 11 pct. onsdag, efter at det rapporterede om en dårligere end forventet afmatning i de globale annonceopkøb. Kursdykket var det største fald på én dag i mere end 18 år. (WPP SOUNDS A WARNING SIGNAL ON CONSUMER-AD SPENDING: SHARES SINK).

LAVPRISFLYSELSKABER ÆNDRER FLYINDUSTRIEN

Lavprisflyselskaber har dominerende positioner på mange af verdens vigtigste markeder. De sjæler passagerer fra de traditionelle flyselskaber, og sidste år førte de for første gang med mere end en milliard fly - næsten 30 pct. af de 3,7 milliarder, der er i luften. (HOW BUDGET CARRIERS TRANDFORNED THE AIRLINE INDUSTRY - IN 14 CHARTS).

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

DET STØRSTE RUSSISKE KONGLOMERAT FÅR EN BØDE PÅ 2,3 MILLIARDER DOLLAR

Det største russiske privatejede erhvervskonglomerat, Sistema, fik onsdag en bøde på 2,3 mia. dollar. Sagen var nøje overvåget af investorer, der var bekymrede for oprydning af private ejendomsrettigheder. Sistema kaldte straffen foruroligende, da den blev pålagt delvis for transaktioner, der gik forud for et planlagt indledende offentligt udbud, hvilket tyder på, at ethvert selskab, der forbereder sig på at blive offentlige, kan betragtes som at overtræde loven. (RUSSIAN CONGLOMERATES 2,3 MIA DOLLAR FINE MAY CHILL INVESTORS)

FRANSKE MACRON KONFRONTERER ØSTEUROPA MED LAVPRISARBEJDERE

På byggepladser, gårde og i lastbiler i både Frankrig, Storbritannien og Spanien kommer langt de fleste medarbejdere fra Østeuropa. Den franske præsident, Emmanuel Macron, vil nu fokusere på opmærksomheden på disse udstationerede arbejdere, da han på onsdag starter en tre dages rundtur i Central- og Østeuropa. (FRANCES MACRON LOOKS TO CONFRONT EASTERN EUROPE OVER LOW-COST WORKERS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

STABIL BREXIT-ØKONOMI EFTER ET HÅRDT ÅR

De britiske ministre forbereder sig på afgørende brexit-samtaler i efteråret på baggrund af bedre nyheder om job, inflation og de offentlige finanser, da den britiske økonomi viser tegn på stabilitet efter en volatil start på året. Men svære forhandlinger om skridtet ud af EU kan dog medføre ustabilitet. (BREXIT ECONOMY: OUTLOOK POSITIVE BUT ROCKY NEGOTIATIONS COULD BRING INSTABILITY)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

DRAGHI: DROP VALUTAKURS-BEKYMRINGERNE

Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, talte på et forum for nobelprisøkonomer, hvor han gav et klart signal om, at Den Europæiske Centralbank fortsat er fast besluttet på at afvikle sit 2300 mia. euro store program for obligationsopkøb i begyndelsen af næste år trods af tiltagende nervøsitet på de finansielle markeder. (EURO POWERS AHEAD AGAINST STERLING AS HAWKISK DRAGHI SHRUGS OFF EXCHANGE RATE WORRIES)

/ritzau/FINANS

Lizette Knudsen

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje