Outsider overvejer at kaste sig ind i demokratisk valgkamp

Udgivet den 13-11-2019  |  kl. 23:06  |  

Endnu en kandidat ventes at slutte sig til Demokraternes primærvalg i USA.

Det er den tidligere Massachusetts-guvernør Deval Patrick, som har besluttet at stille op til primærvalget og forsøge at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat i 2020, siger kilder med kendskab til sagen til CNN.

Ifølge tv-stationens oplysninger har Deval Patrick meddelt venner og samarbejdspartnere, at han vil stille op. Han ventes at komme med en formel meddelelse på sociale medier torsdag.

Den tidligere guvernør hører ikke til de mest kendte navne på USA's politiske scene, så han kan få vanskeligt ved at hale ind på navne som Joe Biden, Elizabeth Warren og Bernie Sanders.

De tre topper meningsmålingerne i det demokratiske felt, der på nuværende tidspunkt tæller i alt 17 kandidater.

Tirsdag tog en anden mulig demokratisk kandidat, milliardæren Michael Bloomberg, et skridt nærmere præsidentvalgkampen i 2020.

Det skete, da han indleverede den officielle ansøgning om at få sit navn på stemmesedlen ved det demokratiske primærvalg i delstaten Arkansas. Fire dage tidligere havde han fået papirarbejdet på plads, så han kan stille op i Alabama.

Både Arkansas og Alabama er blandt de delstater, hvor det demokratiske primærvalg finder sted på den såkaldte "Super Tuesday" 3. marts.

Hverken Bloomberg eller Patrick har endnu formelt meddelt, at de stiller op.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje