Ambu: Konkurrent får markedsgodkendt første engangsduodenoskop i USA

Udgivet den 13-12-2019  |  kl. 22:39  |  

Den danske medicovirksomhed Ambus amerikanske konkurrent Boston Scientific har fredag fået grønt lys af USA's sundhedsmyndigheder til at markedsføre et nyt engangsduodenoskop. Det første af sin slags i verden, oplyser Boston Scientific.

Engangsduodenoskopet er godkendt til endoskopiske undersøgelser af galde- og bugspytkirtel systemerne.

Det er første gang, at Food and Drug Administration (FDA), sundhedsmyndighederne i USA godkender et engangsduodenoskop, betoner det amerikanske selskab, men netop danske Ambu har også en ansøgning liggende hos FDA om godkendelse af et tilsvarende produkt.

Boston Scientific oplyser, at koncernen venter at lancere sit produkt på markedet i USA i første kvartal af 2020. Ligesom Ambu fremhæver den amerikanske koncern, at engangsproduktet har den fordel, at det i modsætning til brugen af genbrugsduodenoskoper ikke medfører infektionsrisiko, ligesom genbrugsprodukter ofte kræver reparation og hver gang sterilisering inden ny brug.

Tilbage i november, i forbindelse med sit regnskab for fjerde kvartal, oplyste Ambu, at det nu venter at kunne lancere sit konkurrerende engangsduodenoskop i USA i starten af tredje kvartal af 2020 mod førhen inden udgangen af september. Samtidig indikerede Ambu i november en højere salgspris for sit produkt i intervallet 1400 til 1600 dollar per duodenoskop mod en tidligere melding omkring 800 dollar.

Boston Scientific har på sin side ladet forstå, at dets duodenoskop vil blive prissat i intervallet mellem 2500 og 3000 dollar.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje