Aktier/åbning: Bred nedtur anført af Carlsberg - NKT går fri

Udgivet den 05-04-2024  |  kl. 09:13  |  
Carlsberg, Administrende Direktør Carsten Hänel

Det er klare fald på børsen i København fra åbningen fredag.

Kun NKT går fri af nedturen blandt eliteaktierne, og C25 ligger efter fem minutters handel 1,0 pct. lavere i 1913,55.

De amerikanske aktier vendte torsdag aften rundt på en tallerken og endte med klare fald, efter at en række taler fra fremtrædende medlemmer af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, havde sået tvivl om udsigterne for rentenedsættelser.

Dertil kan lægges fornyede spændinger i Mellemøsten, der også har givet yderligere stigninger i oliepriserne fredag morgen.

JOBTAL FRA USA

I eftermiddag rettes fokus mod USA og den officielle arbejdsmarkedsrapport for marts. Udviklingen på jobmarkedet kan få stor betydning for, hvornår den amerikanske centralbank begynder at lempe pengepolitikken.

I C25 ligger Carlsberg i bunden med et fald på 2,2 pct. til 929 kr., efter at Barclays har sænket anbefalingen af aktien til "ligevægt" fra "overvægt". I samme ombæring er kursmålet skåret til 1002 kr. fra 1098 kr.

NKT skiller sig positivt ud med en stigning på 0,8 pct. til 578 kr., efter at Nordea har hævet kursmålet for aktien 670 kr. fra 580 kr.

Der er også analysenyt til Coloplast, der har fået sat kursmålet op til 1050 kr. fra 975 kr. hos finanshuset Jefferies. På samme tid gentages anbefalingen "køb", viser data fra Bloomberg News.

Coloplast ligger uændret i 920,80 kr.

Vandteknologivirksomheden Aquaporin er fredag morgen kommet med regnskab for 2023. En stor del af spændingen var dog taget ud på forhånd, efter at selskabet i slutningen af januar kom med foreløbige tal for 2023.

Aktien i Aquaporin ligger 0,5 pct. højere i 42,20 kr.

Fredag fragår der et udbytte i aktien i Scandinavian Tobacco Group på 8,4 kr. per aktie. Aktien falder 7,1 pct. - 8,8 kr. - til 115,60 kr. i den indledende handel.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft