AKTIER: Gode tal fra USA sendte aktierne i vejret

Udgivet den 30-07-2008  |  kl. 17:06  |  

Det danske aktiemarked fik en stærk start på tirsdagens handel oven på en god afslutning på det amerikanske marked tirsdag aften. Efter en stærk arbejdsmarkedsrapport om eftermiddagen blev futures-markedet sendt opad, hvorefter de amerikanske aktier åbnede pænt højere.

Det smittede af på det danske marked, som videre på formiddagens stigningerne.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 2,3 pct. højere i 412,2.

En beskæftigelsesindikator offentliggjort af Automatic Data Processing (ADP) forudser en stigning på 6.000 beskæftigede i den private sektor i juli måned. Konsensus i markedet var et fald på 60.000.

Dette var hovedårsagen bag dagens positive stemning. Endvidere blev det besluttet at forlænge perioden med forbud for en "naked" short-handel i USA for en række toneangivende aktier. Det medfører mindre salgspres i disse aktier, hvilket understøtter aktiemarkedet.

Investeringsbanken Morgan Stanley har hævet sin anbefaling på A.P.Møller-Mærsk fra den neutrale anbefaling 'equal-weight' til købsanbefalingen 'over-weight'.

Kursmålet er sat til 64.000, og der indikeres et potentiale på lidt under 24 pct.

APM B steg 4,7 pct. til kurs 54.100.

DSV fortsatte den faldende tendens forud for fredagens regnskab.

Konkurrenter og sektor-relaterede selskaber har ikke vist prangende regnskaber, hvorfor markeder ser ud til at forberede sig på en lignende situation i forbindelse med regnskabet fra DSV.

DSV-aktien faldt 1,2 pct. til kurs 100,75.

Boligpriserne falder fortsat, viser dugfriske tal fra Realkreditrådet for andet kvartal 2008.

Ejendomspriserne er faldet med 2,1 procent for parcelhuse, 1,3 procent for ejerlejligheder, og sommerhusene er faldet med 2,1 sammenlignet med forrige kvartal. Ser man på årsniveauer for hele landet, falder priserne også over hele linjen. Parcelhuspriserne faldt med 3,9 pct., ejerlejlighederne er på årsbasis faldet med 8,6 pct. og sommerhusene viser også et fald på 3,3 pct.

- Overordnet set forventer vi et fald i huspriserne på et sted mellem 5 pct. og 10 pct. i både 2008 og 2009. Vi venter fortsat de største prisfald i de dyreste områder, men tendensen til faldende priser ventes dog også at tage til i resten af landet, skriver han. Risikoen for større prisfald på boligmarkedet er dog bestemt fortsat til stede, skulle ledigheden og/eller rente-udviklingen vise sig at udvikle sig mindre gunstig, hvilket ville føre til en endnu kraftigere opbremsning i den økonomiske vækst, skriver Jes Asmussen fra Handelsbanken.

Udgivet af: NPinvestordk