Aktier/Danske: Banker fører an i positive markeder efter fransk valg

Udgivet den 24-04-2017  |  kl. 08:53  |  

De europæiske bankaktier kommer mandag til at føre an i en positiv udvikling oven på søndagens franske valgresultat.

Sådan lyder vurderingen hos seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank. Han begrunder sin forventning med, at der blandt investorerne er særligt fokus på bankerne, da det er dem, som er særligt udsatte for stressfaktorer i markedet.

Men fordi det er midterkandidaten Emmanuel Macron og højrefløjslederen Marine Le Pen, der er gået videre fra første til anden valgrunde i Frankrig, så er den værste stress forduftet fra markedet.

- Vi fik fjernet den største risiko med Le Pen og Mélenchon, hvor Mélenchon efterfølgende ser ud til at stå stærkest af de to.

- Det bør være noget, som får især amerikanerne til at trykke på speederen, efter at de tidligere har hevet massive midler ud af markedet.

- Nu er de begyndt at sætte dem ind i Europa igen, da flere af de store amerikanske fonde ligger undervægtede i europæiske aktier. De positioner skal rettes til nu, siger Lars Skovgaard Andersen.

Ifølge seniorstrategen fra Danske Bank er det sandsynligt, at særligt de franske banker kommer til at stige mandag, hvilket vil sprede positive bølger i Sydeuropa men også i Norden.

- Selvfølgelig vil vi også mærke til udviklingen herhjemme, da det tegner til at blive en generelt positiv dag, bemærker Lars Skovgaard Andersen.

Mens bankaktierne altså kan føre an i en positiv bevægelse mandag, vurderer seniorstrategen, at styrkelsen af euro kan betyde, at de store eksportvirksomheder vil hænge lidt bagefter de andre aktier.

Det ændrer dog ikke ved, at også eksportselskaberne bør kunne forvente en god dag, nævner Lars Skovgaard Andersen.

Op til mandagens danske børsåbning ligger den futures for det tyske DAX-indeks med et plus på omkring 1,8 pct., mens der i Asien har været brede stigninger - bortset fra i Kina, hvor indenrigspolitiske forhold har skabt bekymring blandt investorerne.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Frankrig❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:41:02

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
19:41:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder