Aktier/tendens: Novos aktiesplit falder i negativt marked

Udgivet den 13-09-2023  |  kl. 08:25  |  
Arkiv: Foto

Onsdagens meget omtalte aktiesplit i Novo Nordisk falder i et negativt marked, hvor der kan ventes pres på de danske eliteaktier fra åbningen onsdag.

Tirsdag faldt de amerikanske aktieindeks, og futures indikerer også en negativ åbning på det tyske marked i størrelsesordenen 0,5 pct.

Herhjemme sluttede det danske eliteindeks C25 tirsdag 0,7 pct. lavere i 1715,33, og selv Novo gik ikke fri af nedturen. Efter seks lukkerekorder på stribe faldt medicinalaktien 0,4 pct. til 1363 kr., eller 681,50 kr., når der tages højde for onsdagens aktiesplit.

Aktiesplittet betyder nemlig, at Novo-aktionærerne får dobbelt så mange Novo-aktier i deres depot, men at kursen halveres. Det afspejler sig også i de historiske lukkekurser for aktien, der er korrigeret og delt med to.

Hvordan markedet vil reagere på aktiesplittet er dog lidt mere usikkert, mener investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

- Det kan ikke helt udelukkes, at investorerne opfatter aktiesplittet og den naturlige kursnedgang, som en købsmulighed for "aktien er faldet meget". Det er dog en teknisk forvirring. Matematisk bør det ikke ske, men forvirring kan ikke helt udelukkes, skriver Per Hansen om udsigterne onsdag morgen.

Han ser dog også mulighed for, at Novo falder i værdi.

- Det skyldes dog ikke teknikken, men derimod, at aktien er steget ekstremt de seneste måneder og at nogen måske har købt aktier på forventning om at aktiesplittet og den omtrentlige halvering vil få nogen til at hamstre aktier på "udsalg", vurderer Per Hansen.

PANDORA, ROCKWOOL OG ØRSTED I FOKUS

Blandt morgenens fokusaktier er også Pandora, Rockwool og Ørsted.

I forhold til Ørsted har den seneste nedtur og markante nedskrivninger på havmølleparker i USA givet anledning til en artikel om Ørsteds udfordringer i Financial Times.

Tirsdag lukkede Ørsted-aktien i 381 kr., 0,8 pct. lavere end mandag, og Ørsted er nu faldet 32 pct., siden de mulige milliardnedskrivninger i USA blev annonceret for godt to uger siden.

Pandora har fået sin anbefaling hos franske Société Générale hævet til "hold" fra "sælg"

Finanshuset hæver samtidig sit kursmål for smykkeaktien til 754 kr. fra 547 kr. Tirsdag steg Pandora 0,1 pct. til 734,60 kr., hvilket bragte årets samlede afkast til smykkeselskabets aktionærer op på 54,5 pct.

Rockwool, der faldt 3,2 pct. til 1659 kr. har fået kursmålet sænket til 1960 kr. fra 1990 kr. af den amerikanske investeringsbank JPMorgan, der gentager anbefalingen "neutral".

REGNSKAB FRA CHEMOMETEC

Og så byder onsdag på årsregnskab fra Chemometec. Den seneste prognose for 2022/23 lyder en på 430-460 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på 245-260 mio. kr. Chemometec lukkede tirsdag 1,6 pct. lavere i 380,40 kr.

I eftermiddag offentliggøres udviklingen for de amerikanske forbrugerpriser i august. Her spår økonomerne ifølge Bloomberg News en stigning i forbrugerpriserne på 3,6 pct. på årsbasis mod 3,2 pct. i juli. Til gengæld ventes kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på fødevarer og energi, omvendt at være aftaget til 4,3 pct. fra 4,7 pct. måneden før.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet