Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal

Udgivet den 26-04-2024  |  kl. 07:09  |  

Olieprisen er skudt i vejret fredag oven på torsdagens overraskende nøgletal fra USA.

Her blev der bidt mærke i, at væksten i første kvartal var langt lavere end ventet. Desuden skuffede privatforbruget, mens inflationsdelen i rapporten var højere end økonomerne havde regnet med.

Efterfølgende har Janet Yellen, USA's finansminister, i et interview med Reuters imidlertid udtrykt optimisme om væksten, og sammen med fortsatte bekymringer over situationen i Mellemøsten medvirker det angiveligt til, at sende olieprisen højere.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 89,36 dollar mod 87,44 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 83,87 dollar mod 82,14 dollar torsdag eftermiddag.

Oliepriserne faldt ellers torsdag eftermiddag oven på de skuffende væksttal fra USA, men udviklingen vendte i løbet af aftenen, hvor olieprisen igen skød højere.

Og det faldt ifølge Reuters sammen med, at Yellen vurderede, at væksttallene i første kvartal kan blive revideret op. Hun ser desuden positivt på udviklingen i inflationen, som ifølge finansministeren er på vej mod mere normale niveauer.

- Det jeg fokuserer på, er forbruget og investeringerne, der viser styrke, siger Yellen.

- Det overordnede tal afveg en smule, men af besynderlige grunde, som ikke er betegnende for den underliggende styrke.

Finansministeren stiller sig desuden tvivlende over inflationsindikatoren, der signalerede tiltagende inflation.

- De grundlæggende forhold her er i overensstemmelse med, at inflationen fortsætter ned til normale niveauer, vurderer Yellen i interviewet med Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2346,90 dollar mod 2345,30 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering