Asien: Blandet åbning på handelsugen

Udgivet den 25-03-2024  |  kl. 06:40  |  

De asiatiske aktiemarkeder åbner aktiemarkedsugen uden ensartet retning.

Investorerne holder sig en del tilbage på grund af de kommende amerikanske inflationsdata senere på ugen, som frygtes at kunne afspore udsigterne til lavere amerikanske renter, mens risiko for valutaintervention fra Japans side holder yen i en skruestik og dermed også lægger pres på de japanske aktier.

Ugens vigtigste data er det amerikanske prisindeks for privatforbrug (PCE) fredag. Men fredag er helligdag i store dele af den vestilige verden inklusive USA, så den fulde reaktion af dataene må vente til næste uge.

Også store europæiske lande med Frankrig, Italien og Spanien fremlægger inflationstal i form af forbrugerprisindeks for den samlede EU-rapport 3. april.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan er så godt som uændret, mens de amerikanske futures indikerer kursfald på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Japan sikrer investorer sig sidste uges gevinster efter en blandet afslutning på Wall Street.

- I takt med at de amerikanske aktier faldt, kan gevinsthjemtagningen vokse i Tokyo, siger Shutaro Yasuda fra Tokai Tokyo Research Institute i Tokyo ifølge AFP.

Frygten for intervention i valutamarkedet for at styrke yen får også behovet for at sikre gevinsterne frem.

Nikkei 225 falder 0,7 pct., og Topix-indekset dropper 0,8 pct.

I Kina får aktierne støtte fra en markant styrkelse af yuan over for dollar, understøttet af formodet salg af dollar fra statsejede banker.

Samtidig har der fra politisk hold været opmuntrende bemærkninger fra premierminister Li Qiang, som søndag vurderede, at Kinas inflationsrate og centralregeringens gældsbyrde er relativt lav, hvilket giver plads til yderligere makropolitiske skridt.

Shanghai Composite stiger 0,3 pct., og også CSI 300 øger 0,3 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks lægger fra med et beskedent plus på 0,2 pct.

På de øvrige markeder stiger Taiex-indekset i Taipei 0,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,2 pct., og Kospi-indekset i Seoul dykker med 0,3 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney slutter dagen med en gevinst på 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,7
Topix -0,8
Hongkongs Hang Seng +0,2
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,3
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi -0,3
Indiens BSE Sensex Lukket
Singapores STI -0,2
Sydney ASX 200 +0,5

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder