Atlantic Petroleum FY: Sorte tal på bundlinjen men negativ egenkapital

Udgivet den 29-03-2017  |  kl. 08:48  |  
20170329085206256_org.jpg0Atlantic Petroleum havde ingen olieproduktion i 2016. Foto: Colourbox

Det så sort ud for Atlantic Petroleum i slutningen af 2015, hvor selskabet præsterede et underskud på 834 mio. kr. før skat, og 2016 startede med en betalingsstandsning som en af flere dårlige nyheder.

Men året er alligevel endt med sorte tal på bundlinjen takket være tilbageførsler af tidligere nedskrivninger samt en positiv skattepost.

Det fremgår af Atlantic Petroleums årsregnskab for 2016, hvor der blev skabt et resultatmæssigt nettooverskud på 12,4 mio. kr. - selv om omsætningen kun var på 10,2 mio. kr. Antallet af medarbejdere blev reduceret til i gennemsnit 14 i 2016 fra 26 året før.

Selskabet har måttet sælge flere af sine ejerandele i oliefelter, og der er flere handler på vej, blandt andet i Orlando-feltet.

Til gengæld er egenkapitalen fortsat negativ med 83 mio. kr., der er uafklarede forpligtelser til lukning af oliefelter i Storbritannien, og produktionen er i øjeblikket helt nede på 0.

Atlantic Petroleum venter dog at kunne levere et positivt resultat igen i 2017, trods at året formentlig igen ikke vil byde på olieproduktion for det færøske selskab. Det er blandt andet lukningen af Orlando-salget og en forventet skatterefusion fra Norge, der skal trække op.

Tabel for Atlantic Petroleums årsregnskab for 2016:

Mio. kr. Q4 2016 Q4 2015 FY 2016 FY 2015
Omsætning -0,2 23,5 10,2 186,7
Resultat af primær drift (EBITDAX) -15,5 -277,2 -48,6 -271,7
Resultat før skat -35,8 -506 -30,5 -833,8
Nettoresultat -15,8 -424,2 12,4 -564
Forslået udbytte (kr./aktie) - - 0 0

Atlantic Petroleums forventninger til 2017:

. Ved Q4 2016
Produktion (tønder olie per dag) 0
Resultat Positivt

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Report❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,80%
 
10:45:01

 
0,00%
 
10:45:01

 
-1,21%
 
10:45:01

 
0,00%
 
10:45:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder