Boligejerne sætter deres ejendomme til salg i hidtil uset grad

Udgivet den 09-02-2021  |  kl. 06:00  |  
Syrenvej 23, 4600 Køge. Foto: EDC

Huset på Syrenvej 23 i Køge er et af de mange, der kom til salg i sidste uge. Foto: EDC

Nye ugetal fra Boligsiden viser, at sælgerne strømmer til boligmarkedet i et hidtil uset tempo og antal. Alene i sidste uge kom der 2.764 boliger til salg, så der nu er sat 11. 419 boliger til salg i årets første fem uger.

Dermed er der lagt en tredjedel oveni nyudbuddet i forhold til samme periode i starten af 2020, og i det hele taget er der ikke tidligere registreret så mange nye boliger på markedet i årets første fem uger.

"Der bliver solgt rigtig mange boliger, priserne er høje, og udbuddet er lavt. Det er tydeligt at se på antallet af nye boliger på markedet, at nu er et godt tidspunkt at sælge sin bolig. Det er sælgers marked, og det er i høj grad gået op for boligejerne," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Kan nu næsten følge med salget

Faktisk kan antallet af nye sælgere på markedet i sidste uge følge med salget af boliger - næsten. Der er kun solgt cirka 30 boliger mere, end der er kommet til salg. Så mens salget har opretholdt det meget høje niveau i starten af februar, er nyudbuddet vokset til samme niveau.

"Før corona kom der i en normal uge en del flere boliger til salg, end der blev solgt. Det har siden efterårsferien sidste år været omvendt. Altså at der bliver solgt flere boliger, end der kommer til salg. Læg dertil, at der også er huse, der bliver taget af markedet uden at blive solgt. Så er det klart, at udbuddet falder," siger Birgit Daetz og siger forventningsfuldt:

"Lad os håbe, at sælgerne også de kommende uger strømmer til markedet i en sådan grad, at der igen kommer en lidt bedre balance i udbuddet, der sikrer køberne et endnu større udvalg."

På nær årets allerførste uge er der solgt flere boliger, end der er kommet til salg i hver uge siden uge 43 sidste år.

Antallet af nye boliger til salg i årets første fem uger:

Boligtype 2020 2021 Ændring
Villaer og rækkehuse 5193 6391 23 %
Ejerlejligheder 1811 2685 49 %
Sommerhuse 702 1172 67 %
Alle boligtyper* 8662 11419 32 %

(I tabellen indgår tallene for salget af alle boligtyper opgjort per uge. Alle boligtyper dækker over boligtyperne villa, rækkehus, ejerlejlighed, fritidsbolig, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed, lystejendom. Kilde: Boligsiden)

The post Boligejerne sætter deres ejendomme til salg i hidtil uset grad first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet