CUBIC satser på Sydafrika

Udgivet den 01-03-2000  |  kl. 09:25  |  

København--1. marts--NetPosten--Med virkning fra 1. marts 2000 overtager CUBIC 40 pct. af aktierne i Sabelco Electrical Industries, som de seneste to år har solgt CUBIC´s produkter på det sydafrikanske marked. Det skriver CUBIC i en fondsbørsmeddelelse onsdag.

Med købet sikre CUBIC sig indflydelse på en livskraftig afsætningsplatform i Sydafrika, og for Sabelco betyder overtagelsen af aktierne at selskabet får tilført kapital til at forbedre deres muligheder for at udvikle sig på det sydafrikanske marked.

Sabelco Electrical Industries har i alt 35 medarbejdere i virksomhedens to afdelinger i henholdsvis Cape Town og Johannesburg, som er de vigtigste regioner i Sydafrika. Administrerende direktør Torben Fristrup, CUBIC-modulsystem, bliver formand for bestyrelsen i virksomheden.

Med den kraftige vækst i Sydafrikas økonomi forventer CUBIC at Sydafrika blive et stort og strategisk vigtigt marked.har Købet ventes dog ikke at påvirke omsætning eller overskud i CUBIC-modulsystem i indeværende regnskabsår.

Udgivet af: NPinvestordk