Danske Bank ekskluderer israelske virksomheder

Udgivet den 25-01-2010  |  kl. 08:02  |  

Danske Bank ekskluderer de to israelske selskaber, Elbit og Africa Israel, fra sine investeringer som følge af aktiviteter i ulovlige bosættelser. Det skriver Berlingske Business.

Flere andre selskaber ventes, at komme på bankens liste for ekskluderede virksomheder i området. Selskaberne overskrider bankens normer for aktiviteter i de palæstinensiske områder.

- Vi varetager kundernes interesser, og vi ønsker ikke at placere kundernes penge i selskaber, der overtræder internationale normer, siger Thomas H. Kjærgaard, ansvarlig for socialt ansvarlige investeringer i Danske Bank-koncernen til avisen.

Elbit leverer for eksempel overvågningsudstyr til den ulovlige del af separations­muren, som Israel er ved at bygge mellem Israel og Vestbredden.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder