Europa/aktier: Udsigt til nye regler giver stryg til tobakskæmper

Udgivet den 31-07-2017  |  kl. 13:28  |  

De amerikanske myndigheder barsler med strammere regler for tobaksindustrien, som fremover kan begrænse mængden af nikotin i tobak.

Varslingen landede fredag, og det ramte alle de store tobaksselskaber på aktiemarkedet, der måtte se markedsværdien skrumpe.

Den negative udvikling fortsætter for flere af de europæiske selskaber mandag, hvor selskaber som British American Tobacco og Imperial Brands bliver solgt fra med kursfald på 5 pct. og 3 pct.

Der er lagt op til ændringer, som skal sænke nikotinen til et så lavt niveau, at brugerne ikke længere bliver afhængige af stoffet.

Ifølge Royal Bank of Canada understreger forslaget fra sundhedsmyndighederne i USA, FDA, hvor følsom tobaksbranchen er over for regulatoriske ændringer.

Derimod er der mere ro på det generelle aktiemarked i Europa, da Stoxx 600-indekset stiger 0,3 pct.

Medicinalkoncernen Sanofi, der er blandt Novo Nordisks konkurrenter, har en fin mandag efter at have offentliggjort et regnskab, der var krydret med en opjustering.

Sanofi venter nu en flad udvikling i indtjeningen i år, mens der tidligere var ventet fald på 0-3 pct. Opjusteringen skyldes ifølge Bloomberg News bedre resultater inden for salg af vacciner og sklerosemedicin. Aktien stiger 1,7 pct.

Bryggerikæmpen Heineken har også offentliggjort regnskab for første halvår, der var en anelse bedre end ventet.

Væksten i årets første seks måneder var på 5,7 pct., hvor analytikere ifølge Bloomberg News havde set frem til en fremgang på 4,2 pct. Heineken-aktien stiger 0,2 pct.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
21:03:02

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
21:03:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder