Flügger hjulpet af højere salgpriser og svagt faldende råvarerpriser

Udgivet den 14-09-2023  |  kl. 12:36  |  
Arkiv: Foto

Malervarekoncernen Flüggers salg og driftsindtjening har i det forskudte første kvartal været hjulpet af højere slagspriser og svagt faldende råvarepriser.

Det fremgår af regnskabet for det forskudte første kvartal, der dækker perioden maj til og med juli.

Salget er steget med 1 pct. til 741 mio. kr. I lokale valutaer steg omsætningen med 10 pct. og valutakurser påvirkede negativt i kvartalet med 9 pct.

Driftsindtjeningen målt på EBIT er steget 25 pct. til 88 mio. kr.

Resultatet blev ifølge malervarekoncernen positivt påvirket af salgsudviklingen og de forbedrede marginer fra stigninger i salgspriserne og svagt faldende råvarepriser.

Finansielle poster var negative med 14 mio. kr. i kvartalet mod en indtægt på 17 mio. kr. i samme kvartal året forinden.

Derfor er bundlinjen også reduceret til 60 mio. kr. fra 77 mio. kr.

- De seneste par år har været præget af voldsomt stigende priser på råvarer, energi og transport. Siden november 2022 har vi set en svagt faldende trend, som vi forventer vil fortsætte i resten af regnskabsåret, skriver Flügger i regnskabet.

Flügger fastholder sine forventninger til regnskabsåret 2023/24 om en omsætning i niveauet 2500 til 2700 mio. kr. samt et driftsresultat (EBIT) på 60-120 mio. kr.

Tabel for Flüggers regnskab for første kvartal 2023/24:

Mio. kr. Q1 2023/24 Q1 2022/23

FY 2022/23

Nettoomsætning 741 730 2550
Bruttoresultat 380 363 1191
EBIT 88 70 43
Resultat før skat 74 87 10,6
Nettoresultat 60 77 14,4
Nettoresultat efter minoriteter 54 63 -4

Flüggers forventninger til 2022/2023:

Mio. kr. Ved Q1 2023/24 Før Q1 2023/24
Omsætning 2500-2700 2500-2700
EBIT 60-120 60-120

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯