FLSmidth sælger underselskabet MAAG til svensk investeringsselskab

Udgivet den 23-01-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Ingeniørkoncernen FLSmidth har solgt underselskabet MAAG Gear til det svenske investeringsselskab Solix Group.

Det oplyser FLSmidth sent mandag.

Salget, der ventes afsluttet i løbet af første kvartal, får ikke ingeniørkoncernen til at ændre på sine forventninger til 2023.

Salget af MAAG omfatter alle relaterede aktiver, herunder teknologi, medarbejdere og kundekontrakter.

FLSmidth oplyser, at salget er i tråd med strategien i cementdivisionen, som i kombination med et større strategisk fokus på Service-forretningen omfatter fokusering af produktporteføljen på de kerneteknologier, der er nødvendige for den grønne omstilling i cementindustrien.

MAAG omfatter en bred vifte af industrielle gearløsninger til alle typer møller og ovne, gearløsninger til skovlhjulsgravemaskiner samt andre tunge applikationer, der anvendes i cement-, minedrift og andre industrier. Forretningen har en gennemsnitlig årlig omsætning på omkring 400-500 mio. kr., oplyses det endvidere.

- Salget er fuldt ud på linje med vores igangværende transformationsindsats og understøtter vores strategi, siger Christopher Ashworth, der er formand for FLSmidth Cement, i meddelelsen om frasalget.

FLSmidth forventer at realisere en mindre nettogevinst fra salget af MAAG-forretningen, som vil blive indregnet i første kvartal af 2024.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet