God stil koster

Udgivet den 04-10-2015  |  kl. 06:00  |  

14 huse paa Strandvejen er udbudt til under 4 mio. kr. (Boligsiden.dk)

Stil er ikke noget, du behøver at have. Stil er noget, du kan købe dig til – også i boligen. Indenfor kan designerløsninger i køkkenet give boligen et eksklusivt udtryk. Udenfor kan en smukt anlagt have vidne om en gennemført god stil.

 

Men den gode stil er en af de markører, det koster mest på boligmarkedet. Hvis en boligannonce for en villa indeholder ordet ”designet”, stiger udbudsprisen i gennemsnit med svimlende 92 procent. I Midt- og Nordjylland stiger udbudspriserne i gennemsnit hele 95 procent, hvis designet er værd at fremhæve. Her kan der være tale om alt fra specialdesignede snedkerkøkkener, designer-blandingsbatterier og designede trapper.

 

I den udendørs afdeling tegner havearkitekter gennemførte haveløsninger, der sikrer en spændende og smukt anlagt have, men også her skal der ekstra penge på bordet. I gennemsnit bliver udbudsprisen 66 procent højere, hvis haven er designet af en havearkitekt. I region Syddanmark stiger udbudsprisen helt op til 96 procent, hvis haven er designet.

 

”Det har større betydning for prisen, at villaen indeholder designelementer, end at den fx er nymalet eller indflytningsklar. Hvis man har designerelementer, vil resten af boligen typisk også have en høj standard. Ofte er der mere end ét designelement, så det er kombinationen af detaljerne, der gør udslaget, og altså også får en synlig effekt på udbudsprisen”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯