ISS-direktør er åben over for opkøb eller tilbagekøb i 2024

Udgivet den 22-02-2024  |  kl. 10:29  |  
Arkiv: Foto

Serviceselskabet ISS har fået nedbragt gælden i løbet af 2023, og det åbner for muligheden for at gå på opkøbsjagt. Hvis ikke der viser sig en oplagt købsmulighed, kan der blive sendt flere penge tilbage til aktionærerne gennem et yderligere aktietilbagekøbsprogram.

Det siger administrerende direktør Kasper Fangel i et interview med MarketWire i forbindelse med regnskabet for 2023.

Her blev der sparket gang i et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr. samt indstillet til et udbytte på 2,3 kr. per aktie.

Det sker på baggrund af en gældsratio, der faldt til 2,2 af driftsindtjeningen og dermed kom inden for det ønskede spænd på 2,0-2,5.

Fortsætter de positive takter, kan der komme muligheder for opkøb.

- Vi er interesserede i opkøb, hvis det er i lande, hvor vi har en bundsolid platform, og hvor vi opkøber selskaber med en serviceportefølje og kunder, som vi kan tage med over uden at øge vores omkostninger. Det betyder, at det skal være simple opkøb, som vi kan integrere hurtigt, siger Kasper Fangel.

I løbet af 2023 kom ISS så småt i gang med opkøbene igen, efter at der de seneste par år har været fuld fokus på frasalg af ikke-kerneforretninger. I 2023 kom blandt andet spanske Fissa Group til.

ISS er dog endnu ikke klar til de helt store opkøb, hvilket også er i tråd med den overordnede strategi OneISS, der blev lanceret i 2020. Her blev der gjort op med netop store opkøb på tværs af mange lande og serviceydelser.

- De mere transformative opkøb skal man ikke forvente, at ISS er interesserede i på kort sigt. Det kan komme, men lige nu handler det benhårdt om eksekvering over den næste periode. Så der kommer vi ikke til at tilføje kompleksitet, siger Kasper Fangel.

Skulle der ikke melde sig nogen opkøbskandidater på banen, er det bestemt en mulighed, at aktietilbagekøbsprogrammet bliver udvidet.

- Absolut. Vi er 100 pct. tro mod vores kapitalallokeringspolitik, og den siger at hvis der er overskydende kapital, så skal det tilbage til aktionærerne, så længe vores gearing ligger mellem 2,0 og 2,5, lyder det fra ISS-direktøren.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal