Exxon Mobil sælger fra i norge for 4,5 mia dollar

Udgivet den 26-09-2019  |  kl. 19:13  |  

Den amerikanske oliekæmpe Exxon Mobil har torsdag indgået en aftale om salg sine norske upstream-aktiviteter til Vår Energi for 4,5 mia. dollar, oplyser Exxon Mobil.

Planerne om frasalget har været annonceret tidligere, da Exxon Mobil ønsker at skille sig af med samlede aktiver for omkring 15 mia. dollar.

- Vores mål er at have den stærkeste og mest konkurrencedygtige upstream-portefølje i sektoren. Vi opnår det ved at tilføje de bedste projekter, vi har haft i mange år, og ved at frasælge aktiver, som har en lavere langsigtet strategisk værdi, udtaler direktør i Exxon Mobil, Neil Chapman, i en meddelelse.

Aktiverne omfatter ejerandele i mere end 20 producerende oliefelter, i de fleste tilfældet opereret af Equinor, med en kombineret produktion på 150.000 tønder olie om dagen.

Salget af de norske aktiver ventes gennemført i fjerde kvartal 2019.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder