Mandagens aviser med Novo Nordisk, TDC og Novozymes

Udgivet den 08-02-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

EKSLEDELSE I KRAKBANK TRUER TILSYN MED KRAV

Andelskassen J.A.K.'s tidligere bestyrelse bakker op om et bud på krakbanken. Den tidligere bestyrelse, der støtter op om et bud på 22,5 mio. kr., indrykkede helsides annoncer i Sjællandske i weekenden. Taber andelshaverne penge, overvejer de et søgsmål. (Side 8)

HEJRE-MILLIARDER KAN GIVE DONG SKATTEBONUS

Det problemramte oliefelt Hejre har kostet Dong Energy dyrt og er nu nedskrevet til sokkeholderne. Men feltet kan dog udløse en rabat på den massive kulbrinteskat. (Side 10)

JESPER "KASI" NIELSEN BAG NY HÅNDBOLD OG SMYKKEOFFENSIV

Efter sidste uges brud med Endless Jewelry barsler Jesper Nielsen med Amazing Jewelry , der skal sponsere et københavnsk håndboldhold i ny liga. "Jeg kan simpelthen ikke stoppe", siger serieiværksætteren. (Side 11)

KINESERES INDTOG SKABER JOB I DANMARK

Selvom kinesiske virksomheder bliver mødt med en vis skepsis i udlandet har både TDC og Telenor valgt dem som samarbejdspartnere. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS

GIFTIGE LÅN FORHINDRER GLOBAL VÆKST

Kinas økonomi trækkes med de såkaldte giftige lån, som forsurer finanssektoren og forhindrer nye udlån. Samtidig frygter analytikere, at de enorme kinesiske udlån skal afspore økonomien. (Side 6)

NY KAMP OM AT TRYKKE MEST PÅ INTERNETSPEEDEREN

Det TDC-ejede YouSee åbner nu for fuldt drøn på internetforbindelsen via sit kabel-TV-net, så man uden problemer kan se TV og film over nettet. Men kabel-TV-giganten er ikke først ude. (Side 7)

NOVO NORDISK MELDER FORSIGTIGT UD

Novo Nordisk lancerer i år vigtige produkter i USA og forrenter egenkapitalen med 80 pct. Indtjeningen per salgskrone udgør 44 pct., og med en bruttoavance på 85 pct. tjener koncernen så godt, at man ikke kan påregne yderligere forbedring på det punkt. Fremover bliver væksten derfor endnu vigtigere. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

OPBAKNINGEN TIL FEMERN-FORBINDELSEN VAKLER

Kort før politikerne skal nikke ja til danmarkshistoriens største byggeprojekt, Femern-forbindelsen til omtrent 60 mia. kr., vakler opbakningen. (Forside, side 4-5)

NØL KAN KOSTE MILLIARDER I NORDSØEN

Ansøgere om olieefterforskning har ventet i foreløbig 16 måneder på at få svar. Undervejs er olieprisen mere end halveret, og flere ansøgere faldet fra. (Side 6-7)

TUNG REGNSKABSUGE MED MÆRSK, VESTAS OG PANDORA

Der er store forventninger til Pandora og Vestas, der leverer årsregnskaber tirsdag. Til gengæld er der mere usikkerhed om A.P. Møller-Mærsk, hvis tal kommer onsdag. (Side 12)

NOVOZYMES’ VÆKSTAMBITIONER ER UDSKUDT

Novozymes er underleverandør til virksomheder i industrier, der er negativt påvirket af fald i råvarepriserne. Det skinner igennem på de langsigtede planer om vækst, der nu er mindre ambitiøse end tidligere. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet
06:33 Japansk inflation i markant drop i april
06:32 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:32 Valuta: Yen svækkes markant over for dollar
06:32 USA/T-bond: Renterne nåede sit højeste i år efter inflationschok
06:32 USA/lukning: Meta sendt til tælling i rødt og stagflationsforskrækket marked
06:30 Kalender med link - fredag den 26. april
06:10 Japans centralbank fastholder renten uændret - yen svækkes markant
17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur