Midtbank nedjusterer RTX Telecom til Reducer

Udgivet den 21-08-2001  |  kl. 11:32  |  

Midtbank nedjusterer anbefalingen af RTX Telecom til Reducér fra tidligere Køb ovenpå selskabets nedjustering for nylig, fremgår det tirsdag af ugebrevet FinansInfo. Risikoen vurderes som høj.

RTX venter nu en omsætningsvækst på 4 pct. og et negativt nettoresultat på 5 mio. kr. Dette står i skærende kontrast til de oprindelige forventninger om en omsætningsfremgang på 30 pct. og et nettoresultat på mere end 28 mio. kr.

Midtbank har fortsat tillid til det langsigtede potentiale i selskabets forretningsmodel, men sænker anbefalingen i lyset af den dramatiske nedrevidering af forventningerne og udsigterne for den globale økonomi.

Udgivet af: NPinvestordk