Nordea leverer stort set som ventet og overvejer flytning til Danmark

Udgivet den 27-04-2017  |  kl. 06:52  |  
Arkiv: Foto

Nordens største bankkoncern, Nordea, kom ud af første kvartal i år med et resultat stort set som ventet. Nedskrivningerne var lavere end ventet.

Storbanken kunne melde, at nettorenteindtægterne steg til 1197 mio. euro mod ventet 1188 mio. euro ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. I første kvartal 2016 var nettorenteindtægterne 1168 mio. euro.

På den anden tunge toplinjepost - nettogebyrindtægter - oplevede banken en stigning til 866 mio. euro. Analytikerne havde her ventet 828 mio. euro. I første kvartal i 2016 var posten 772 mio. euro.

Resultatet før nedskrivninger endte i kvartalet på 1215 mio. euro, stort set som ventet af analytikerne, der havde en forventning om 1217 mio. euro. Resultatet før nedskrivninger endte i første kvartal året før på 1117 mio. euro.

Nedskrivningerne på udlån endte på 113 mio. euro, hvor analytikerne havde ventet nedskrivninger på 129 mio. euro mod 111 mio. euro i samme periode sidste år.

Bankens aktionærer kan glæde sig over et nettooverskud, der i kvartalet landede på 844 mio. euro mod ventet 839 mio. euro. Der var i samme kvartal sidste år et nettooverskud på 782 mio. euro.

- Siden 2009 har vi set generelt lav, men stabil vækst og stadig lavere renter. Vi er nu vidne til et stærkere og mere synkroniseret opsving i den globale økonomi, hvor der dog fortsat er betydelige geopolitiske risici, konstaterer koncernchefen Casper von Koskull i regnskabet, hvor han også noterer, at bankens omstillingsprojekter forløber som ventet, og at udviklingen af det nye kernebanksystem skrider godt frem.

OVERVEJER FORTSAT FLYTNING

Nordea fortsætter i sit regnskab med at lægge pres på den svenske regering i forbindelse med tvisten om en ny skat.

Den svenske regering barsler med en ny afgift på finanssektoren, der skal polstre statskassen til fremtidige bankkriser, men Nordea har været en højlydt modstander af planerne.

- Forslaget vil væsentligt øge udgifterne for banker hjemme i Sverige og deres kunder, ikke kun i Sverige, men også i de andre nordiske lande. Vi har diskuteret de svenske reguleringer med regeringen i omkring et år og fastholder en åben og ærlig dialog, siger Nordea-chef Casper von Koskull i regnskabet.

- I og med, at den regulatoriske situation i Sverige ikke tilbyder lige vilkår eller et forudsigeligt miljø, vil vi også kigge på mulighederne for at flytte til Danmark eller Finland, fastslår topchefen.

Casper von Koskull og bestyrelsesformand Björn Wahlroos har også tidligere luftet flyttetruslen, da de nye regler vil påføre banken milliardstore udgifter. Der vil komme en løsning "så hurtigt som muligt", har løftet flere gange været.

Tabel over Nordeas resultater i første kvartal af 2017:

Mio. EUR Q1 17 Q1 17(e) Q1 16 FY 17(e) FY 16
Netto renteindt. 1197 1188 1168 4827 4727
Netto gebyrindt. 866 828 772 3407 3238
Resultat af poster til dagsværdi. 375 413 332 1603 1715
Samlede indt. 2461 2452 2295 9943 9927
Samlede omkostninger 1246 1230 1178 4949 4800
Resultat f. nedskr. 1215 1271 1117 4996 5127
Nedskrivninger 113 129 111 507 502
Driftsresultat 1102 1091 1006 4509 4625
Nettoresultat 844 839 782 3444 3766
Udbytte per aktie (euro) - - 0,67 0,65

(e) = medianestimat, indsamlet af Ritzau Estimates blandt op til 12 analytikere.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Report❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
25/05/17

 
0,00%
 
02:02:02

 
0,00%
 
25/05/17

 
0,00%
 
02:02:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder