Novo stryger fem pladser frem på listen over verdens største farmaselskaber målt på salg

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 12:15  |  
Arkiv: Foto

Mens Novo Nordisk længe har været toer efter ærkerivalen Eli Lilly på listen over verdens mest værdifulde medicinalselskaber, så placerer de to aktører sig en del længere nede på listen over verdens største, når der måles på omsætning.

Det fremgår af en opgørelse fra branchemediet Fierce Pharma baseret på virksomhedernes salg i 2023.

Novo har dog qua sin store salgssucces med Ozempic mod type 2-diabetes og Wegovy til behandling af svær overvægt taget et væsentligt spring op af listen med i alt fem pladser til en 12. plads i øvrigt lige efter Eli Lilly, der er nummer 11 i verden opgjort på medicinalselskabernes salg.

Størst er Johnson & Johnson, der så en salgsfremgang på 6,5 pct. til 85,2 mia. dollar. Toer er schweiziske Roche med omkring 67 mia. dollar, og treer er amerikanske Merck med en omsætning på 60,1 mia. dollar.

Sidste års nummer ét, Pfizer, er røget ud af podiet og ligger firer med en omsætning på 58,5 mia. dollar. Det er 41 pct. mindre end året før, og skyldes især vigende salg af selskabets coronavaccine Comirnaty og coronabehandling, Paxlovid.

Verdens 20 største farmaselskaber. Omsætningen i milliarder dollar er nævnt i parentesen:

2023 2022
Johnson & Johnson (85,16) Pfizer (100,33)
Roche (65,32) Johnson & Johnson (94,94)
Merck & Co (60,1) Roche (66,26)
Pfizer (58,5) Merck & Co (59,28)
Abbvie (54,3) Abbvie (58,05)
Sanofi (46,6) Novartis (50,54)
Astrazeneca (45,81) Bristol Myers Squibb (46,16)
Novartis (45,44) Sanofi (45,22)
Bristol Myers Squibb (45,0) Astrazeneca (44,35)
GSK (38,4) GSK (36,15)
Eli Lilly (34,1) Takeda (30,0)
Novo Nordisk (33,7) Eli Lilly (28,55)
Takeda (29,6) Gilead (27,28)
Boehringer Ingelheim (27,8) Bayer (26,64)
Gilead (26,9) Amgen (26,32)
Amgen (26,9) Boehringer Ingelheim (25,28)
Bayer (26,1) Novo Nordisk (25,0)
Merck KGaA (18,8) Moderna (19,26)
Teva (15,8) Merck KGaA (19,16)
Viatris (15,4) Biontech (18,20)

Kilde: Fierce Pharma

Link til originalartikel: https://www.fiercepharma.com/pharma/fda-advisers-back-new-endpoint-myelo...

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft