Obligationer/tendens: Små rentebevægelser i vente før europæiske inflationstal

Udgivet den 31-08-2023  |  kl. 07:45  |  

Der er udsigt til små rentebevægelser ved begyndelsen af dagen torsdag, hvor handlerne ventes at sidde en anelse på hænderne forud for dagens store begivenhed i form af europæiske inflationstal, der lander klokken 11.

Det er de sidste inflationstal, før Den Europæiske Centralbank, ECB, afholder sit næste rentemøde den 14. september.

- Aftager inflationen mere end ventet, kan det presse renterne ned, lyder vurderingen fra Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i bankens morgenkommentar.

Onsdag endte renten i 2,83 pct. for den ledende tiårige danske statsobligation, hvilket var 2 basispoint mere end dagen forinden.

Allerede onsdag fik markedet en indikation af udviklingen i den europæiske inflation, da forbrugerpriser fra både Spanien og Tyskland viste en let tiltagende inflation.

Markedet venter på forhånd en europæisk inflation på 5,1 pct. på årsbasis, viser estimater fra Bloomberg. Det vil være en aftagende inflation sammenlignet med 5,4 pct. måneden forinden.

Kerneforbrugerpriserne ventes samtidig at være aftaget til 5,3 pct. fra 5,5 pct

Torsdag byder også på det pengepolitiske referat fra ECB's rentemøde i juli.

- På rentemødet i juli hæftede vi os især ved, at ECB-chef Lagarde tøvede med at give klare signaler om den fremtidige pengepolitiske sti. Det var en ændring i forhold til rentemødet i juni. ECB anerkendte, at økonomien begyndte at vise tegn på afmatning - også i servicesektoren, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

- Spørgsmålet er, hvor stor uenigheden var omkring rentebeslutningen i juli. Var der en pæn sjat af ECB-direktørerne, der ønskede at holde renten i ro? Hvis det var tilfældet, kan det presse renterne ned, da det vil dæmpe sandsynligheden for, at ECB hæver renten den 14. september, lyder det videre.

AMERIKANSKE RENTER BAKKER

Mens renterne onsdag steg i Danmark, var udviklingen i USA omvendt, da den stod på rentefald.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation satte sig med 1 basispoint til 4,11 pct. I løbet af onsdagen svingede den tiårige rente mellem 4,08 og 4,16 pct.

Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,12 pct. på markedet i Tokyo. Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente faldt med 1 basispunkt til 4,89 pct., som også er niveauet torsdag morgen.

Udviklingen skyldes, at investorerne skruer ned for deres forventninger til yderligere renteforhøjelser i USA i kølvandet af bløde tal fra det ellers stærke amerikanske arbejdsmarked.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag