Onsdagens internationale avisuddrag med JPMorgan, Unilever og Amazon

Udgivet den 28-02-2018  |  kl. 07:47  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

USA'S NYE CENTRALBANKCHEF SKRUER PÅ RENTEKNAPPEN

Tirsdag indtog USA's nye centralbankchef, Jerome Powell, talerstolen i Washington, hvor han løftede sløret for landets pengepolitiske kurs. I sin redegørelse over for Kongressen lagde han vægt på fortsat stærke økonomiske vækstudsigter, der har udløst spekulationer om flere mulige renteforhøjelser i 2018. (POWELL HINTS AT FASTER PACE OF RATE RISES)

JPMORGAN-TOPCHEF VIL IKKE "SPILDE TIDEN" PÅ AKTIONÆRER

JPMorgans bestyrelsesformand og administrerende direktør, Jamie Dimon, mener, at storbankens årlige møde med aktionærerne er "fuldstændig spild af tid". (JAMIE DIMON CALLS SHAREHOLDER MEETING "COMPLETE WASTE OF TIME")

GOOGLE HAR FÅET 2,4 MIO. KLAGER PÅ TO ÅR

Google har siden januar 2016 modtaget 2,4 mio. henvendelser fra utilfredse europærer, der ønsker at få private oplysninger slettet fra den globale søgemaskine. I 2014 strammede EU-domstolen reglerne for databeskyttelse, der ventes at få konsekvenser for Google de kommende år. (GOOGLE RECEIVES 2,4M REQUESTS TO DELETE SEARCH RESULTS)

UNILEVERS DIREKTØR FORTRYDER PRES PÅ AKTIONÆRERNE EFTER KRAFT HEINZ-BUD

Unilevers topchef, Paul Polman, fortryder måden hvorpå selskabet forsøgte at påvirke aktionærerne i kølvandet på overtagelsesforsøget fra Kraft Heinz til 143 mia. dollar sidste år. "Vi blev nødt til at foretage nogle praktiske kompromiser", lyder forklaringen. Kort efter buddet fra Kraft Heinz iværksatte Unilever et aktietilbagekøbsprogram på 5 mia. euro. (UNILEVER CHIEF ADMITS KRAFT HEINZ BID FORCED COMPANIES)

AMAZON KØBER OVERVÅGNINGSFIRMA FOR 1 MIA. DOLLAR

Amazon overtager selskabet Ring, der laver dørklokker og sikkerhedskameraer med internetforbindelse. Ifølge talspersoner, der er bekendte med handlen, skal Amazon betale i omegnen af 1 mia. dollar for Ring, hvilket gør virksomhedsovertagelsen til en af Amazons største. (AMAZON CIRCLES HOME SECURITY MARKET WITH 1BN DOLLAR RING DEAL)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

COMCAST PÅ OPKØBSTOGT I EUROPA

Der udspiller sig en magtkamp i den globale medieindustri, hvor flere store amerikanske spillere kigger mod Europa. Senest har konglomeratet Comcast kastet sig over den britiske tv-gigant Sky med et bud på 30,9 mia. dollar. Buddet er højere end det fra 21st Century Fox, der tidligere har bejlet til Sky. Fox ejer allerede 39 pct. af selskabet. (COMCAST CEO'S BID TO TAKE OVER SKY SCRAMBLES DEALS FOR FOX AND DISNEY)

GOLDMAN SACHS BEJLER TIL MIDDELKLASSEN

Goldman Sachs er ikke kun for de rige. Storbanken udvider nu forretningen med nye finansielle ydelser inden for bolig- og billån samt forsikringer, der henvender sig til et bredere kundesegment. Tidligere kunne man åbne en konto online i Goldman Sachs bank Marcus, opkaldt efter grundlæggeren Marcus Goldman, hvis man havde mindst 10 mio. dollar. I dag behøver man kun 1 dollar på lommen for at vække Goldman Sachs' interesse. (GOLDMAN SACHS, ADVISER TO THE ELITE, WANTS TO BE YOUR LOCAL BANK)

JPMORGAN OPJUSTERER FORVENTNINGER MED UDSIGT TIL ØKONOMISK MEDVIND

USA's nye skattereform har givet anledning til optimistiske fremtidsprognoser hos JPMorgan Chase, der har opjusteret forventningerne til 2018. Banken venter nu et egenkapitalafkast på 17 pct. mod tidligere 15 pct. (JPMORGAN SAYS TAX CHANGES WILL LEAD TO HIGHER PROFITABILITY)

CANADAS SKATTEPOLITIK VIL IKKE VÆRE BASERET PÅ FØLELSER

Faktuelle beviser og ikke følelser vil afgøre Canadas fremtidige skattepolitik, slår landets finansminister, Bill Morneau, fast i forbindelse med offentliggørelsen af Canadas finanslov for 2018 tirsdag. Bemærkningen kom som svar på flere henvendelser fra canadiske selskaber, der har efterspurgt en ny selskabsskat som i USA. (CANADA PUSHES BACK AGAINST CORPORATE TAX CUTS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

MASSEFYRINGER TRUER TOYS R US

Flere vælger virtuelle butikker når der skal handles legetøj, hvilket truer de britiske legetøjsbutikker Toys R Us og Maplin, der risikerer konkurs og tab af 5500 arbejdspladser. (5,500 JOBS AT RISK AS TOYS R USS AND MAPLIN FACE ADMINISTRATION)

FINANSKRISEN I STORBRITANNIEN KUNNET HAVE VÆRET AFVÆRGET MED FLERE KVINDER I MAGTFULDE STILLINGER

Finanskrisen i 2008 ville ikke have gået så galt, hvis flere kvinder havde været ansat i det britiske finansdistrikt City of London, vurderer Anne Richards, administrerende direktør i M&G Investments. Hun mener, at den homogene alfahan-kultur skaber et tunnelsyn, hvor ledende aktører tænker for ens og skaber for få forandringer. (ALPHA MALE CULTURE HELPED CAUSE FINANCIAL CRASH IN UK, MPS TOLD)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

TELIA VIL SÆLGE KINESISK SMARTHPONE-SUCCES

På et år har svenske Carl Peis omsat for over 2,5 mia. svenske kroner i Kina på salget af den nye smartphone Oneplus. Nu vil Telia som den første operatør sælge telefonen Oneplus 5T i Sverige. (TELIA BÖRJAR SÄLJA SVENSKENS KINESISKA SMARTPHONE-SUCCÉ)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen

Tags:  Newspaper - Internat❯