RTX Telecom: Bestyrelse foreslår fire nye medlemmer

Udgivet den 26-01-2009  |  kl. 16:42  |  

På den kommende generalforsamling den 28. januar 2009 vil bestyrelsen i RTX Telecom foreslå nyvalg af følgende fire medlemmer til bestyrelsen:

Mogens Elsberg, født 1955.
Uddannelse: Civilingeniør 1979 og HD i afsætningsøkonomi 1983.
Primær beskæftigelse: Administrerende direktør i Pensio A/S.
Andre hverv: Bestyrelsesformand i Inventure Capital A/S. Bestyrelsesmedlem i
Globeteam A/S og Proactive A/S.

Mogens Elsberg har ledelseserfaring fra store internationale koncerner, herunder IBM og Microsoft. Fra 2001 til 2004 var Mogens Elsberg CEO for Aston Business Solutions. Herefter var han frem til 2008 General Manager hos Microsoft Dynamics. Fra januar 2009 har Mogens Elsberg været administrerende direktør i Pensio A/S.

Jesper Mailind, født 1956.
Uddannelse: HD i Administration 1982 og MBA 1984.
Andre hverv: Formand for bestyrelsen i KOMPAN A/S. Bestyrelsesmedlem i
E-staters A/S.

Jesper Mailind har erfaring i ledelse af internationale medicotekniske og farmaceutiske virksomheder. I årene fra 1997 til 2008 var Jesper Mailind administrerende direktør for GN ReSound Group, hvor han samtidig i årene fra 2003 til 2006 var Executive Vice President (koncerndirektør) i GN Store Nord A/S.

Peter Thostrup, født 1960.
Uddannelse: Cand. oecon 1987. MBA 1986.
Primær beskæftigelse: Administrerende direktør i Nordic Bioscience A/S.
Andre hverv: Bestyrelsesmedlem i Noa Noa ApS.

Peter Thostrup har en bred ledelsesmæssig erfaring, herund er erfaring i finansielle og regnskabsmæssige forhold. I årene fra 1993 til 2008 var Peter Thostrup ansat i Bang & Olufsen A/S. I Bang & Olufsen A/S blev han udnævnt til finansdirektør i 1996 og blev medlem af koncerndirektionen i 1997. Fra 2008 har Peter Thostrup været administrerende direktør i Nordic Bioscience A/S.

Karsten Vandrup, født 1966.
Uddannelse: Akademiingeniør 1998.
Primær beskæftigelse: Administrerende direktør i LitePoint Europe A/S.

Karsten Vandrup har en alsidig international erfaring, særligt fra telekommunikationsindustrien. I 10 år frem til 2007 var Karsten Vandrup ansat hos Nokia, hvor han sluttede som forskningschef. I 2007 blev Karsten Vandrup Vice President of Engineering hos LitePoint Corporation, USA. Fra 2008 har han været administrerende direktør i selskabets europæiske afdeling, LitePoint Europe A/S, Danmark.

De fire nævnte kandidater er uafhængige, som defineret i Anbefalinger for god selskabsledelse fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Fra den nuværende bestyrelse foreslås genvalg af følgende to kandidater:

Jens Hansen, født 1958. Valgt af generalforsamlingen, første gang i 1994.
Uddannelse: Civilingeniør 1984.
Beskæftigelse: Vice President, Business Development, RTX Telecom A/S.
Andre hverv: Formand for bestyrelsen i Futarque A/S. Direktør i JH Venture ApS.

Jens Toftgaard Petersen, født 1959. Valgt af generalforsamlingen, første gang i 1994.
Uddannelse: Civilingeniør 1984.
Beskæftigelse: Vice President, Business Development, RTX Telecom A/S.

Såvel Jens Hansen som Jens Toftgaard Petersen er afhængige, som defineret i Anbefalinger for god selskabsledelse fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal
11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal