Svenske rentenedsættelser rykker nærmere efter overraskende dyk i inflationen

Udgivet den 12-04-2024  |  kl. 08:39  |  

Vejen er banet for, at vores svenske naboer snart kan få lavere renter.

Det står klart, efter at den svenske inflation fredag morgen har vist sig at dykke overraskende meget i marts.

- Inflationsrapporten understreger tydeligt, at der nu er rentenedsættelser på vej i Sverige, skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

De dugfriske forbrugerpriser svækker også den svenske krone, så der nu kan være endnu større gevinster at hente for danskere, der tager turen over sundet for at handle i Sverige. Fredag efter inflationstallene går der 0,6487 kr. på en svensk krone mod 0,6468 kr. kort forinden.

- Rentenedsættelser vil komme den svenske økonomi til gavn efter en bølge af kraftige renteforhøjelser. Riksbanken har hævet renten ti gange siden 2022, skriver Kim Blindbæk. Det betyder, at renten i dag ligger på 4 pct. mod 0 pct. forinden.

- Da den svenske økonomi er meget rentefølsom, vil rentenedsættelser hurtigt komme forbrugerne til gavn. Svenskerne har nemlig høj gæld og høj grad boliglån med variabel rente og meget kort rentebinding, skriver han.

INFLATION DYKKER

Inflationen aftog til 4,1 pct. i marts fra 4,5 pct. i februar. På forhånd forventede Riksbanken faktisk, at inflationen ville tiltage til 4,6 pct.

Mere bemærkelsesværdigt er det dog, at Riksbankens foretrukne inflationsmål, CPIF, der beskriver inflationen med konstante renteudgifter, aftog til 2,2 pct. i marts fra 2,5 pct. i februar. Det er en del lavere end Riksbankens forventning om en opgørelse på 2,7 pct.

- Da vi ikke når at få flere inflationsrapporter inden rentemødet i maj, skal der overraskelser til, hvis renten ikke skal sænkes allerede i maj . Det kunne være en pludselig kraftig svækkelse af den svenske krone eller overraskende dårlige væksttal fra den svenske økonomi , skriver Kim Blindbæk.

- Vi forventer derfor, at Riksbanken sænker renten til maj og omkring fire gange i løbet af det kommende år, tilføjer han.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Sverige❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje