TDC : Indkaldelse til ordinær generalforsamling i TDC

Udgivet den 03-02-2017  |  kl. 14:04  |  

Bestyrelsen for TDC A/S indkalder herved selskabets aktionærer til ordinær generalforsamling

 

Torsdag den 9. marts 2017, kl. 16.00, i Industriens Hus, H. C. Andersens Blvd. 18, 1787 København V.

 

Bestyrelsen har besluttet, at den ordinære generalforsamling skal afholdes ved fysisk fremmøde.

 

Før generalforsamlingen vil der fra kl. 15.00 blive serveret kaffe og kage. Her vil der bl.a. være mulighed for at høre mere om TDC Groups tilbud til kunderne, gå i dialog med medarbejdere fra kundeservice samt møde direktion og bestyrelse. Der vil ikke være servering efter generalforsamlingen.

 

Dagsorden:

 

1.  Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

2.  Forelæggelse af årsrapporten til godkendelse.

3.  Beslutning om decharge for bestyrelse og direktion.

4.  Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.

5.  Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter.

6.  Valg af revisor.

7.  Øvrige forslag fra bestyrelse eller aktionærer:

     a)    Bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier.

     b)    Ændring af Vederlagspolitik for Topledelsen i TDC (bestyrelse og direktion), og

            herunder overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen,

            samt ændring af vedtægternes § 16a. 

     c)    Godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2017.

     d)    Forslag fra aktionær Jens Stensgaard Hansen.

8.  Eventuelt.

 

 

 

Ad dagsordenens punkt 5:

 

Efter 11 år som medlem af TDC's bestyrelse har Vagn Sørensen besluttet ikke at genopstille til bestyrelsen. Følgende medlemmer af bestyrelsen foreslås genvalgt: Pierre Danon, Stine Bosse, Angus Porter, Pieter Knook, Benoit Scheen og Marianne Rørslev Bock. Bestyrelsen foreslår valg af Lene Skole som nyt medlem af bestyrelsen.

 

Bestyrelsen forventer på det konstituerende bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen at vælge Pierre Danon som bestyrelsesformand og Lene Skole som næstformand.

 

Ad dagsordenens punkt 6:

 

Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer.

 

Ad dagsordenens punkt 7 a:

 

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i tiden frem til den 18. marts 2019 at lade selskabet erhverve egne aktier i overensstemmelse med selskabslovens regler. Selskabets beholdning af egne aktier kan ikke overstige 10 % af den til enhver tid værende nominelle aktiekapital. Købsprisen for de pågældende aktier må ikke afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs for aktierne på NASDAQ Copenhagen A/S.

 

Ad dagsordenens punkt 7 b:

 

Bestyrelsen foreslår med henblik på at forenkle selskabets vederlagspolitik, at generalforsamlingen godkender forslag til ændring af Vederlagspolitik for Topledelsen i TDC (bestyrelse og direktion), herunder overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen, og at ophør af udskudt bonus og ændringerne til det aktiebaserede program (som beskrevet i forslag til ændring af vederlagspolitikken) sker med virkning fra 1. januar 2017. Ændringerne af vederlagspolitikken vedrørende vederlaget til direktionen tilsigtes at være omkostningsneutrale for selskabet. Den samlede aflønning af TDC's direktion vil altid afhænge af selskabets præstation, men den ændrede vederlagspolitik vil ikke kunne medføre, at den samlede aflønning øges til et højere niveau i forhold til det nuværende niveau.

 

Hvis generalforsamlingen godkender den foreslåede ændring af vederlagspolitikken, herunder de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets direktion, foreslår bestyrelsen som en konsekvens heraf, at § 16a i selskabets vedtægter ændres til følgende:

 

Selskabet har på generalforsamlingen den 9. marts 2017 behandlet og ændret Vederlagspolitik for Topledelsen i TDC (bestyrelse og direktion), herunder overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets direktion. Retningslinjerne er offentliggjort på selskabets hjemmeside www.tdcgroup.com.

 

Den foreslåede vederlagspolitik, herunder de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets direktion, kan ses med ændringer i bilag 1. Beskrivelse af og begrundelse for de foreslåede ændringer af selskabets vederlagspolitik kan ses i bilag 2.

 

Ad dagsordenens punkt 7 c:

 

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender nedenstående kontantvederlag til bestyrelsen for bestyrelsesarbejdet, inkl. arbejde i bestyrelsesudvalg, i 2017, hvilket er identisk med vederlaget foreslået og vedtaget på generalforsamlingen i 2016. TDC's Udvalg vedr. forretningsgennemgang og -udvikling, som var indeholdt i forslaget på generalforsamlingen i 2016, er blevet nedlagt i løbet 2016.  Bestyrelsen foreslår endvidere, i lighed med tidligere år, at generalforsamlingen godkender, at der kan stilles personalegoder til rådighed for medlemmer af bestyrelsen, f.eks. fri telefon.

 

Honorartype Kontant vederlag 2017
Ordinært bestyrelsesmedlem     DKK       400,000
Næstformand     DKK       700,000
Formand     DKK    1,100,000
Revisionsudvalg, medlem     DKK       150,000
Revisionsudvalg, formand     DKK       250,000
Vederlagsudvalg, medlem     DKK       100,000
Vederlagsudvalg, formand     DKK       150,000
Nomineringsudvalg, medlem     DKK         25,000
Nomineringsudvalg, formand     DKK         50,000

 

 

Ad dagsordenens punkt 7 d:

 

Følgende forslag er fremsat af Jens Stensgaard Hansen:

 

Generalforsamlingen kræver, at TDC's bestyrelse og direktion sørger for, at Hjørdis Engell's fastnet telefonforbindelse på Østbanegade 103, 2100 København Ø, fungerer. Hele tiden. Konstant. Uden afbrydelse af nogen art.

 

--oo0oo--

 

Selskabets aktiekapital udgør på tidspunktet for generalforsamlingen nominelt 812.000.000 kr. fordelt i aktier á nominelt 1 kr. eller multipla heraf. Ethvert aktiebeløb på 1 kr. giver én stemme på generalforsamlingen.

 

I medfør af vedtægternes § 10, stk. 1 og 2, er det de ejer- og stemmeforhold, som er noteret eller anmeldt til notering i selskabets ejerbog på registreringsdatoen, dvs. pr. torsdag den 2. marts 2017, kl. 23.59, som er bestemmende for aktionærernes ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.

 

Forslagene under punkt 7 a), 7 b), 7 c) og 7 d) kan vedtages af generalforsamlingen med simpelt flertal.

 

Senest onsdag den 15. februar 2017 vil følgende dokumenter være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside, www.tdcgroup.com/da/investor-relations/generalforsamling: (1) indkaldelsen med bilag, (2) oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder i selskabet på datoen for indkaldelsen, (3) dagsordenen, (4) Årsrapport 2016 (engelsk version), (5) forslag til ændrede vedtægter og (6) formularer til anvendelse ved afgivelse af fuldmagt samt til afgivelse af stemmer pr. brev på generalforsamlingen.

 

Aktionærer, der ønsker Årsrapport for 2016 kan tilgå den via selskabets hjemmeside, www.tdcgroup.com/da/investor-relations/generalforsamling, eller få den tilsendt elektronisk, ved at rette henvendelse til TDC på telefonnummer +45 2374 5325 eller ved e-mail til investorrelations@tdc.dk.

 

Aktionærerne kan indtil en uge forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til selskabets ledelse om forhold af betydning for bedømmelsen af Årsrapport 2016, selskabets stilling i øvrigt eller om de øvrige forhold, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen. Tilsvarende gælder om selskabets forhold til andre selskaber i TDC-koncernen. Aktionærer, der ønsker at benytte sig af sin spørgsmålsret, kan sende spørgsmålet pr. brev til selskabet eller ved e-mail til investorrelations@tdc.dk. Besvarelsen kan ske skriftligt, herunder ved at svaret gøres tilgængeligt på selskabets hjemmeside, www.tdcgroup.com/da/investor-relations/generalforsamling. Besvarelse kan undlades, såfremt spørgeren ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.

 

Aktionærerne kan endvidere på generalforsamlingen mundtligt stille spørgsmål til selskabets ledelse om de nævnte forhold, ligesom der på generalforsamlingen mundtligt kan stilles spørgsmål om Årsrapport 2016 til selskabets generalforsamlingsvalgte revisor.

 

Aktionærer, fuldmægtige og en eventuelt medfølgende rådgiver skal have et adgangskort for at deltage i generalforsamlingen. Adgangskort kan bestilles på aktionærportalen via selskabets hjemmeside, www.tdcgroup.com/da/investor-relations/generalforsamling, og via Computershare A/S' hjemmeside, www.computershare.dk. Udsendelse af adgangskort sker med almindelig brevpost. Aktionærer opfordres til at bestille adgangskort så tidligt som muligt af hensyn til fremsendelse. Såfremt adgangskort ikke er modtaget inden generalforsamlingen, kan adgangskort hentes på generalforsamlingen ved fremvisning af gyldigt ID.

 

Bestilling af adgangskort skal ske senest fredag den 3. marts 2017, kl. 23.59.

 

Aktionærer har mulighed for at stemme på generalforsamlingen ved underskrevet og dateret fuldmagt. Elektronisk fuldmagt kan afgives på aktionærportalen via selskabets hjemmeside, www.tdcgroup.com/da/investor-relations/generalforsamling, og via Computershare A/S' hjemmeside, www.computershare.dk, ved brug af Nem-ID eller brugernavn og adgangskode. Afgivelse af elektronisk fuldmagt skal ske senest fredag den 3. marts 2017, kl. 23.59. Alternativt kan fysisk fuldmagtsblanket rekvireres på selskabets hjemmeside www.tdcgroup.com/da/investor-relations/generalforsamling, og afsendes pr. brev til selskabet eller Computershare A/S eller ved e-mail til gf@computershare.dk. Under forudsætning af at adgangskort er bestilt rettidigt, kan fysisk fuldmagt afgives til kl. 16.00, torsdag den 9. marts 2017. Fuldmagt kan tilbagekaldes ved brev til selskabet eller Computershare A/S eller ved e-mail til gf@computershare.dk.

 

Aktionærer har tillige mulighed for at stemme skriftligt pr. brev. Elektronisk brevstemme kan afgives på aktionærportalen via selskabets hjemmeside, www.tdcgroup.com/da/investor-relations/generalforsamling, og via Computershare A/S' hjemmeside, www.computershare.dk, ved brug af Nem-ID eller brugernavn og adgangskode. Alternativt kan fysisk brevstemmeblanket rekvireres på selskabets hjemmeside, www.tdcgroup.com/da/investor-relations/generalforsamling, og afsendes pr. brev til selskabet eller Computershare A/S eller ved e-mail til gf@computershare.dk. En brevstemme skal for at bevare sin gyldighed være selskabet eller Computershare A/S i hænde senest kl. 10.00, onsdag den 8. marts 2017. En afgivet brevstemme kan ikke tilbagekaldes.

 

Fremsendelse pr. brev kan ske til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte.

 

 

Bestyrelsen

 

Baggrundsoplysninger om kandidater, der foreslås valgt til bestyrelsen:

 

Pierre Danon, næstformand, født 1956.

Medlem af vederlagsudvalget og nomineringsudvalget.

Uddannelse: Civilingeniør, Ecole Nationale des Ponts et Chaussées, 1978. Jurist, Faculté de Droit Paris II Assas, 1978. MBA, HEC School of Management, Paris, 1980.

Øvrige ledelseserhverv: Formand for bestyrelsen i Voila. Næstformand for bestyrelsen i AgroGeneration. Eksternt bestyrelsesmedlem i Ciel Investment Limited og Standard Life plc.

 

Stine Bosse, født 1960.

Medlem af revisionsudvalget.

Uddannelse: Cand.jur., Københavns Universitet, 1987. Strategic Agility Programme, Harvard Business School, 2008.

Øvrige ledelseserhverv: Formand for bestyrelserne i TELE Greenland, BankNordik Group, Nunaoil A/S, Europabevægelsen og BØRNEfonden. Medlem af bestyrelsen i Allianz Group. Adjunkt professor på Copenhagen Business School.

 

Angus Porter, født 1957.

Medlem af vederlagsudvalget og nomineringsudvalget.

Uddannelse: M.A. (naturvidenskab) og Ph.D., University of Cambridge, 1978 og 1981. Chartered Engineer.

Øvrige ledelseserhverv: Uafhængig senior bestyrelsesmedlem i Punch Taverns plc. Delt bestyrelsesformandskab i Direct Wines Limited. Eksternt bestyrelsesmedlem i McColl's Retail Group Plc.

 

Marianne Rørslev Bock, født 1963.

Formand for revisionsudvalget.

Uddannelse: Cand. merc. aud., Copenhagen Business School, 1991. Statsautoriseret revisor, 1997. 

Øvrige ledelseserhverv: Koncernfinansdirektør i Brødrene Hartmann A/S og medlem af bestyrelsen i 6 af Brødrene Hartmann A/S' datterselskaber. Medlem af bestyrelsen og formand for regnskabsudvalget i Finanstilsynet. Medlem af bestyrelsen, vederlagsudvalget og nomineringsudvalget i Kemp & Lauritzen A/S.

 

Pieter Knook, født 1958.

Medlem af vederlagsudvalget og nomineringsudvalget.

Uddannelse: M.A. in Electrical Sciences at Trinity Hall, Cambridge University, 1980.

Øvrige ledelseserhverv: Formand for bestyrelsen i Matillion Limited. Næstformand i bestyrelsen i Pulsant Limited. Medlem af bestyrelsen i Bio-Key International Inc. Trustee af Lunar Missions Ltd. Angel Investor i Cambridge Angels.

 

Benoit Scheen, født 1966.

Medlem af revisionsudvalget.

Uddannelse: M.A. (datalogi) og B.A. (økonomi og samfundsvidenskab), University of Namur - Belgien, 1990 og 1987.

Øvrige ledelseserhverv: Venture Partner hos Volta Ventures. Præsident for EMEA i Brightstar Corporation.

 

Lene Skole, født 1959.

Uddannelse: HD (finansiering), Copenhagen Business School, 1986.

Øvrige ledelseserhverv: Adm. direktør i Lundbeckfonden og ledelsesmedlem i fondens to helejede datterselskaber. Næstformand i bestyrelsen for og medlem af revisions- og risikoudvalget i Dong Energy A/S. Medlem af bestyrelserne for Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S samt medlem af revisionsudvalget og risikoudvalget i Tryg A/S. Næstformand for bestyrelsen og medlem af vederlagsudvalget og videnskabsudvalget i H. Lundbeck A/S. Næstformand for bestyrelsen og medlem af revisionsudvalget og nomineringsudvalget i ALK-Abelló A/S. Næstformand for bestyrelsen og medlem af revisionsudvalget og vederlagsudvalget i Falck A/S.

 

 

Af de syv kandidater er seks kandidater uafhængige og en kandidat ikke-uafhængige. Pierre Danon betragtes som ikke-uafhængig, fordi han inden for de seneste fem år i egenskab af konsulent har leveret en række ydelser til TDC mod vederlag.

         TDC A/S
         Teglholmsgade 1
         0900 København C
         tdc.dk

Vedhæftede filer:

Release 4-2017 AGM 2017 - Børsmeddelelse indkaldelse - DK.pdf

Bilag 1_Vederlagspolitik for Topledelsen i TDC (bestyrelse og direktion)_DK_markup.pdf

Bilag 2_Beskrivelse af og begrundelse for de foreslåede ændringer af TDC's vederlagspolitik_DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering