Tirsdagens aviser med råvarepriser, rentefradrag og madspild

Udgivet den 11-05-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

LØBSKE RÅVAREPRISER KAN TVINGE RENTEN OP

Råvarepriserne er på himmelflugt - efterspørgslen er enorm, og udbuddet er ramt på en række fronter. Regningen sendes videre til kunderne. (Forside, side 6-8)

MITID KAN ERSTATTE GOOGLE OG FACEBOOK

Det nye Mitid kan erstatte Google og Facebook, når danskerne skal logge ind på onlinetjenester for at købe tøj, kultur og mad. (Side 4)

DANSK IT-KONSULENTHUS LANDER NYT REKORDOVERSKUD

It-konsulenthuset 7N, der bryster sig af konsulenter med mindst ti års erfaring, får milliardomsætning og rekordoverskud. (Side 10)

MONTANA KØBER OP OG KAN NU MØBLERE ET HELT MØDELOKALE

Montana Furniture når ifølge topchef Joakim Lassen et godt stykke over en kvart mia. kr. i omsætning i år efter vækst på 25 pct. (Side 14)

DANMARK GÅR GLIP AF FINANSJOB FRA BREXIT

Finansjob flytter fra London til Dublin, Paris og Amsterdam, men ikke København trods storstilet charmeoffensiv i 2017. (Side 18)

MARKEDET ER I INVESTORERNES FAVORITSCENARIE IFØLGE NORDEA

Svage jobtal fra USA har skubbet rentefrygten længere ud i horisonten. Det lover godt for globale aktier, mener Nordea. (Side 20-21)

NY FORMANDS PLAN FOR ØK-AKTIEN

ØK er gået fra storhed til at være en afviklingsforretning. Men nu er aktien mangedoblet i værdi fra bunden, og ny formand vil vække selskabet til live. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

STØTTEPARTIER BLÆSER TIL STORMLØB MOD RENTEFRADRAGET

Med økonomer i ryggen er en bred vifte af partier klar til at barbere i rentefradraget. Dermed vil de forsøge at nedkøle det ophedede boligmarked med galoperende priser, efter at en boligreform foreløbig har været syv år undervejs. (Forside, side 4-7)

ADVOKATFIRMA FRIKENDER BESTSELLERS PRODUKTION I MYANMAR

Den danske modegigant Bestseller har den seneste måneds tid været mistænkt for indirekte at med-finansiere den brutale militærjunta i Myanmar, der tilbage i februar kuppede sig til magten. Men nu har en uvildig advokatredegørelse slået fast, at der ikke er en finger at sætte på Bestsellers aktiviteter i landet. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVO NORDISK FONDEN: INDGREB MOD PATENTER KAN BETYDE FÆRRE CORONAVACCINER

Direktør for Novo Nordisk Fonden Mads Krogsgaard Thomsen advarer om, at ophævelse af patenter kan skade indsatsen mod corona. (Forside, side 6-7)

SALGET AF ARLAS FEDESTE PRODUKT VOKSEDE MED FAKTOR 4000

Genåbningen af restauranterne har fået ordrerne til at vælte ind hos fødevarevirksomheder som Arla. Der ventes at komme endnu mere fart på salget de kommende uger. (Side 8)

18 ÅR GAMMEL SKATTEAFTALE MED MÆRSK UDFORDRER REGERINGENS KLIMAAFGIFT

Franske Total fik en særlig skatteaftale med i handlen, da man i 2017 købte Maersk Oil. Aftalen kan vise sig værdifuld i lyset af regeringens jagt på en generel afgift på erhvervslivets udledning af drivhusgasser. (Side 10)

TOO GOOD TO GO STRYGER IND PÅ VÆKSTFONDENS TOP-10

Den danske madspildsbekæmper start-up skal bruge kapital til sin videre færd i USA, hvor den ser et enormt potentiale. (Side 12)

STUDIEPORTAL VIL BRUGE 300 MIO. PÅ AT SÆTTE YDERLIGERE SKUB I VÆKST

Den hollandske studieportal med dansk islæt Studocu får nu tilført over 300 mio. kr. i jagten på at ekspandere yderligere. (Side 15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet