Tryg dømt i sag om prisstigninger

Udgivet den 05-04-2024  |  kl. 11:18  |  

Forsikringskoncernen Tryg holdt sig ikke inden for lovens rammer, da selskabet i en længere periode hævede priserne for flere af selskabets privatkunder uden at varsle prisstigningerne.

Det skriver Finanswatch efter en afgørelse i Sø- og Handelsretten fredag.

Sagen vedrører prisstigninger, som Tryg gennemførte over for flere privatkunder i perioden 2016-2020. Dengang var der et vilkår i forsikringerne om, at Tryg skulle varsle "væsentlige ændringer" af blandt andet en forsikrings pris.

Forbrugerombudsmanden mente, at vilkåret - og dermed prisstigningerne, som Tryg gennemførte på baggrund af vilkåret - var ugyldigt. Derfor blev Tryg stævnet af Forbrugerombudsmanden, som altså nu har fået medhold i sit synspunkt af Sø- og Handelsretten.

Ifølge Finanswatch skal Tryg ifølge afgørelsen i Sø- og Handelsretten anerkende, at de berørte privatkunder har krav på at få penge tilbage på baggrund af prisforhøjelserne.

Tryg vil nu overveje, om selskabet vil anke dommen.

- Det er helt afgørende for os i Tryg, at vores kunder ved, hvad de betaler for. Vi mener at have fulgt de gældende retningslinjer og Finanstilsynets anvisninger på området, og vi vil nu tage stilling til, om vi vil anke dommen med henblik på en revurdering via retssystemet, skriver Tryg i en kommentar til dommen.

Link til originalartikel: https://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/Tryg/article16988969.ece

.\\˙ MarketWire

Ritzau

Seneste nyheder

10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal
09:00 Mærsk-analytiker ser tydelig effekt efter uro i Det Røde Hav
08:52 Pandora sprænger analytkernes forventninger - og opjusterer
08:44 Vestas OVERBLIK Q1: Starter året med lav aktivitet og røde tal på bundlinjen
08:40 Diamanter er en piges - og Pandoras - bedste ven
08:38 Novos supersællert trak resultaterne over konsensus i første kvartal
08:37 Ørsted med mindre overskud end ventet - men havvind overraskede positivt
08:27 Mærsk tjener flere penge end ventet efter uro i Det Røde Hav
08:25 Pandoras topchef skruer op for forventningerne til 2024
08:20 GN/CEO: Stærkt momentum fra 2023 fortsætter for Hearing
08:20 Aktier/tendens: Regnskabsstormen raser i orkantempo med Novo og Mærsk i front
08:17 Stærkt investeringsresultat og præmiejusteringer bidrager til vækst hos Alm. Brand
08:16 Sydbank-analytiker om Novo-regnskab: Overordnet fint men Wegovy skuffer
08:15 Vestas/CEO: Fortsætter med at forbedre underliggende resultater