Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen

Udgivet den 18-04-2024  |  kl. 13:20  |  

Udsvingene er til den stille side i valutamarkedet torsdag middag, hvor dollar vinder begrænset terræn i forhold til yen, mens dollarindekset, der vægter den amerikanske valuta i forhold til en kurv af globale toneangivende valutaer ikke har rykket sig synligt i forhold niveauet torsdag morgen. I forhold til niveauets onsdag eftermiddag er der dermed fortsat tale om et mindre fald i indekset.

Impulserne synes at udspringe fra udviklingen i renterelationerne, hvor renten på den tiårige amerikanske statsobligationer viger et marginalt basispoint, mens økonomiske data især for udviklingen i inflationen har spoleret forventningerne om amerikanske rentereduktioner på kort sigt.

Over for japanske yen er dollar fortsat svækket set i forhold til niveauet onsdag eftermiddag. Valutamarkedet har noteret sig, at der fra amerikansk side er stiltiende accept af, at de pengepolitiske beslutningstagere i Tokyo måske kan finde på at intervenere i valutamarkedet for af styrke den svækkede yen.

Men markedsdeltagere har de sidste dage hævet overliggeren for eventuelle indgreb fra de japanske myndigheder, og nu peges der på 155 yen per dollar niveauet, hvor der tidligere var fokus på 152 yen per dollar, der var det seneste interventionsniveau.

Dollar koster først på eftermiddagens torsdag 154,44 yen mod 154,07 yen torsdag morgen og 154,65 yen onsdag klokken 17.

Euro koster torsdag 1,0677 dollar, som er stort set uændret i forhold til 1,0675 dollar torsdag morgen og mod 1,0636 dollar onsdag eftermiddag.

Dollar indekset, er vejer dollar mod euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger i 105,88, som er uændret i forhold til niveauet torsdag morgen, men mod 106,24 onsdag ved 17-tiden.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Forex❯