Vestas' samarbejde med GE har gjort dem til mestre i onshore vind i USA

Udgivet den 22-01-2024  |  kl. 13:33  |  
Arkiv: Foto

Samarbejdet mellem danske Vestas og amerikanske General Electric Vernovas, GE, har gjort de to selskaber til "mestre" i amerikansk onshore vind.

Det skriver mediet Recharge.

Flere eksperter peger på, at det delte Sunzia projekt, der er det største vindprojekt uden for Kina, har gjort det endnu sværere for konkurrenrende selskaber at bryde igennem i USA.

- GE og Vestas vil, i det mindste for onshore delen, fortsætte som de største navne i branchen, siger Samantha Woodworth, der er senioranalytiker hos analysehuset Wood Mackenzie.

Sunzia-projektet på 3,5 gigawatt (GW) dækker over 674 GE 3.6-154 møller og 242 V163-145 møller, hvoraf Vestas' del udgør 1,1 GW.

Det tyske konsulenthus Greentech Partners anslår, at Sunzia-projektet kommer til at tegne sig for 10 pct. af USA's vindkapacitet i 2025 og 2026.

- GE og Vestas vil på nuværende tidspunkt kontrollere dette marked i en overskuelig fremtid, siger Phillip Totaro, der er administrerende direktør i dataanalysefirmaet Intelsor, til Recharge.

Samtidig vurderes det, at Vestas' markedsandele i USA udgør et spænd mellem 24 til 42 pct. eller et gennemsnit på 30 pct.

Tilsammen udgør Vestas og GE i gennemsnit 78 pct. af den årlige nye vindkapacitet i USA, og andelen kan blive endnu større i år.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Shares❯