Vestas/Sydbank: Lægger pres på GE på det amerikanske marked

Udgivet den 23-01-2017  |  kl. 12:54  |  
Vestas - Vindmølle

Den amerikanske mølleproducent GE, der historisk har været den klart største spiller på sit hjemmemarked, taler om prispres på vindmøller, hvilket ifølge aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen meget vel kan skyldes konkurrencepresset - ikke mindst fra Vestas.

- Der er ikke noget at sige til, at GE føler sig lidt klemt i konkurrencen, for Vestas har altså vundet massive markedsandele. Når det er sådan, at det kan lykkes for Vestas, så er det måske, fordi Vestas har bedre produkter, som man kan tilbyde til en pris, som gør livet sværere for GE, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

GE, der historisk har været den suverænt største leverandør til det amerikanske vindmøllemarked, kom fredag med regnskab for fjerde kvartal, og på den efterfølgende telekonference kom industrikoncernens finansdirektør, Jeff Bornstein, ind på prisudviklingen.

- Prisen er en reel udfordring på møller på land. Noget af det relaterer sig til konkurrencen om at få PTC "Safe Harbor"-ordrer, sagde Jeff Bornstein.

De amerikanske projektudviklere havde før nytår travlt med at sikre sig såkaldt "Safe Harbor" i forhold til den amerikanske skatterabatordning PTC, hvilket indebar, at der skulle underskrives kontrakter før nytår for at kvalificere projekter til den høje sats før en nedtrapning af ordningens værdi fra årsskiftet.

Der var tale om meget store kontrakter, som baner vejen for, at mølleparkerne kan blive opført frem til udgangen af 2020 med fuld PTC-støtte.

- Det er ikke første gang, at vi hører GE nævne, at priserne er lidt under pres. Det er også noget, vi har hørt fra Nordex, mens Vestas ikke selv rigtigt har nævnt det som et problem. En stor del af det skyldes jo nok også, at det er kæmpe store projekter, vi snakker om, siger Jacob Pedersen.

Meldingerne fra GE bringer ekstra fokus på de ordrepriser, som Vestas har sikret sig i fjerde kvartal, hvilket offentliggøres i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal 8. februar.

Jacob Pedersen estimerer, at Vestas' ordrer i fjerde kvartal har en gennemsnitspris på 0,86 mio. euro per megawatt, hvilket i givet fald vil være et fald fra 0,90 mio. euro i tredje kvartal, men en flad udvikling i forhold til første halvår.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected], www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
14:47:01

 
0,00%
 
14:47:01

 
-1,64%
 
14:47:01

 
0,00%
 
14:47:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder