Vi vil vide, hvad boligen har kostet

Udgivet den 05-03-2015  |  kl. 06:00  |  

Mand kigger ud af vindue. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk) 

Når vi søger bolig, nøjes vi ikke med at se på plantegninger, studere tilstandsrapporter og tjekke beliggenhed i forhold til de gode skoler eller det kedelige industriområde. De fleste af os går skridtet videre og tjekker, hvad boligen har været solgt til før. I en undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk svarer 58 procent, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at vide, hvilken pris boligen har været solgt til før, mens 40 procent mener, at det er mindre vigtigt eller ikke er vigtigt.

 

Hvad boligkøberne forventer at få ud af informationen om den tidligere salgspris, fremgår ikke af undersøgelsen. Nogle vil måske vide, om boligen har holdt værdien, eller om sælger får en gevinst ud af salget. Det er dog ikke så lige til at få svar på ud fra den tidligere salgspris alene.

 

“Det er ikke så let at regne ud, om sælger scorer kassen på salget. Selv hvis udbudsprisen i dag ligger markant over en daværende salgspris, kan sælgers gevinst være påvirket af, at der tidligere er optaget lån til vedligeholdelse af boligen, ny tilbygning, nyt tag eller til noget helt fjerde. Så man skal passe på med ukritisk at sammenligne nuværende udbudspris med en tidligere salgspris. Det er betydelig vigtigere at se på, om udbudsprisen afspejler markedsprisen og boligens stand”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Mange boliginformationer til den nysgerrige

Ønsker du at vide mere om de boliger, der er til salg, kan du søge en lang række informationer på Boligsiden.dk. Ud over den tidligere salgspris kan du også se seneste offentlige vurdering af boligen direkte på boligpræsentationen, hvis du klikker på Flere informationer i feltet Pris.

 

Klikker du på Flere information i feltet BBR information på boligpræsentationen, kommer du til en separat side, hvor du kan se, hvad der er registreret om boligen i BBR-registret herunder arealopmålinger og opgørelse over materialer og installationer.

 

Klikker du på det lille kort i øverste højre hjørne af boligpræsentationen, kan du se et matrikelkort, hvor både den aktuelle boligs matrikel og omliggende matrikler er tegnet ind. På kortet kan du også se afstanden fra boligen til ”Mine stedet” – det er steder, du kan oprette, hvis du er logget ind som bruger på Boligsiden.dk. Så kan du fx oprette din arbejdsplads, dit barns skole og dine forældres adresser som mine steder, og når du så er på en boligpræsentation, kan du altid klikke på kortet og se, hvor langt boligen ligger fra dine steder.

 

Endnu ikke oprettet som bruger på Boligsiden.dk? Opret dig her

 

Søg også i salgspriser på boliger, der har været handlet siden 1992

 

Fakta: Sådan gjorde vi

Boligsiden.dk stillede vi i perioden 19.- 25. februar spørgsmålet: ”Hvor vigtigt er det for dig, hvilken pris den bolig, du kigger på, tidligere har været solgt til?” 1.089 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

Hvor vigtigt er det for dig, hvilken pris den bolig, du kigger på, tidligere har været solgt til? (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering