Mandagens aviser med Bavarian, Nationalbanken og Santa Fe

Udgivet den 03-08-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

AMERIKANSK HEDGEFOND VIL KNÆKKE BAVARIAN

En aggressiv amerikansk hedgefond, der spekulerer i kraftige kursdyk, bruger utraditionelle metoder for at få Bavarian-kursen ned. Fonden vil have de største investorer til at sælge ud. Hedgefonden mener, at Bavarian-kursen skal 70 pct. ned. Fonden satser kvart milliard på Bavarian-nedtur. (Forside, side 6-7)

DANSKER I FRONT FOR USA’S FØRSTE HAVVINDMØLLEPARK

Efter lang tids venten er der netop taget hul på USA’s første havvindmøllepark, og det sker med en dansk projektdirektør i spidsen. (Side 12)

UNG INGENIØR VIL SKABE PROFIT PÅ VIN PÅ ÅRØ

36-årige Jakob Lei vil skabe arbejdspladser på den lille ø Årø ved at udvikle oplevelsesøkonomi på den lokale vingård. Målet er at skabe en vækstvirksomhed på øen, der blot har 150 indbyggere. Eksperter roser projektet på forhånd. (Side 14-15)

NY STRID OM HOTELBOOKINGPORTALERS MARKEDSDOMINANS

Hotelbranchen og konkurrencemyndighederne ser vidt forskelligt på, om bookingportaler som Hotels.com og Booking.com dominerer markedet. (Side 16)

KINESERE PÅ OPKØBSTOGT I NORDEN TRODS BØRSFALD

Kinesiske virksomheders interesse for at investere i den nordiske region er stigende. Hans Halskov i Across Partners forventer et rekordår for oversøiske investeringer. (Side 18)

NATIONALBANKEN HAR AMMUNITION NOK TIL EN RENTEFORHØJELSE

Nationalbanken med Lars Rohde i spidsen kan godt varme op til en renteforhøjelse. Tre tegn tyder på, at rentehoppet kommer snart. De meget markante, fald vi de seneste måneder har set i valutareserven, er klokkeklare tegn på en normalisering af situationen, siger makroøkonom fra Sydbank. (Side 20)

DELEØKONOMI PRESSER FLERE BRANCHER I KNÆ

Transport- og hotelbranchen er blot nogle af de brancher, der bliver presset af ny teknologi og deleøkonomi. Finans og genbrug er de næste på listen. (side 22-23)

CHEF FOR KRAKKET BØRS MISTÆNKES FOR SVINDEL

Japansk politi har lørdag anholdt Mark Karpeles, som er chef for den hedengangne MtGox børs, der handlede med den virtuelle valuta bitcoin. Det sker efter en række beskyldninger om svindel, der førte til det spektakulære kollaps, som har skadet den digitale valutas omdømme. (Side 24)

OPEC-LANDE VIL FASTHOLDE OLIEPRODUKTION

Trods udsigten til mere iransk olie på markedet vil Opec-landene fastholde produktionen. Det er beskeden fra generalsekretær Abdalla Salem El-Badri fra Opec. Iran er klar til at øge sin produktion markant og hurtigt. (Side 24)

BERLINGSKE BUSINESS

PENSIONSKÆMPER PÅ ROV BLANDT DE SMÅ

Der er udsigt til færre pensionskasser i Danmark. De konstant voksende krav fra både lovregulering og kunder gør livet så svært for dem, at de bliver tvunget til at søge sammen i større enheder. (Forside, side 4-6)

DANSKERNE HAR I SNIT OVER ÉN MIO. KR. I FORMUE

Danskernes sparegrise bugner med nogle af de største formuer nogensinde. Medregnet pension har en gennemsnitlig dansker nu 1.168.000 kr. i formue, når alle typer af gæld er trukket fra. Medregnes pensionen ikke, er formuen på 658.000 kr. i snit - men selvsagt med enorme forskelle.

AKTIER PÅ DE VILDE BØRSDAGE

Når topdirektøren må hoste sig igennem en nedjustering, og handlen med aktien koger, kan man lære meget om den rette pris på sit værdipapir, fortæller en investeringsekspert. Hvad end motivationen for at handle et givent værdipapir er, så er omsætningstunge dage en god mulighed for at vurdere aktiens reelle værdi, lyder det.

JYLLANDSPOSTEN ERHVERV

OPRØRER SÆTTER GANG I NYT SLAGSMÅL OM PENGETANK MED 40 MIA. KR.

Stik imod den offentlige omtale af en vedtægtstændring i den 40 mia. store pengetank Tryg-fonden bliver magten over de mange penge endnu mere koncentreret i topledelsen. Sådan lyder advarslen fra mangeårig kritiker af forsikringsselskabet Trygs hovedaktionær, Tryghedsgruppen. (Forside, side 4-5)

KOLD SOMMER GAV REKORD I JYSKE LUFTHAVNE

Mange valgte at flyve mod syd i sidste øjeblik på grund af det kedelige danske sommervejr. Der ventes flere passagerer i efteråret, fordi charterselskaberne øger kapaciteten. (Side 2)

FORSMÅEDE INVESTORER LUGTER PENGE

Finansiel Stabilitets tidligere repræsentant i Amagerbankens bestyrelse, Steen Hove, kaster nu lys på sagen om det omstridte tabsskøn for den krakkede bank. Investorer, der skød 878 mio. kr. ind i Amagerbanken, fik aldrig advarsel om en skræmmende kreditvurdering. To store søgsmål vil sætte luppen på en afgrundsdyb forskel i synet på krakbankens økonomi. (Side 8-9)

INVESTERINGSKÆMPE LUKKER LUFT UD AF BOBLESNAKKEN

Trods høje priser er obligationsmarkedet ikke inde i en boble, men investorerne kan vente større udsving og lavere afkast, lyder det fra Pimco, der styrer en af verdens største obligationsfonde. (Side 10-11)

SANTA FE GROUP LØFTER ARVEN EFTER ØK

Det gamle hæderkronede Østasiatisk Kompagni er i dag reduceret til flyttefirmaet Santa Fe Group. Forretningsmodellen er god, men at selskabet bliver nødt til at få skåret fedtet fra og få effektiviseret kerneforretningen, før koncernen bliver en holdbar investering, vurderer analyseselskab. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje