Mols-Linien: Endnu en superfærge på vej til Kattegat

Udgivet den 03-10-2015  |  kl. 13:07  |  

For at sikre tilstrækkelig kapacitet fremadrettet har Mols Linien A/S i dag indgået aftale om en ny hurtigfærge til indsættelse i 2017.

Mols-Linien har i dag indgået aftale med det australske værft Incat Tasmania Pty. Ltd. med hovedkvarter i Hobart på Tasmanien, Australien om nybygning og indchartring af endnu en af verdens største katamaranfærger for en 12-årig periode.

Den nybyggede superfærge får navnet KatExpress 3, og hurtigfærgen er en opgraderet og endnu mere kundevenlig udgave af søsterskibene KatExpress 1 og KatExpress 2. Den nye hurtigfærge kan tage op til 1000 passagerer og 417 personbiler. I lighed med KatExpress 1 og KatExpress 2 kan den nye hurtigfærge også medtage lastbiler, campingvogne, motorcykler og lignende.

KatExpress 3 er den tredje færge, som Mols-Linien indsætter over en periode på fire år. Rederiet har således øget kapaciteten over Kattegat med 172 % siden 2012.

KatExpress 3 forventes at erstatte rederiets mindste færge, Max Mols, og det vil betyde, at rederiet kan overføre op mod yderligere 400.000 biler om året.

Mols-Linien har siden indsættelsen af den første superfærge øget antallet af personbilsenheder med 58 procent i perioden fra 2011 til 2014, idet rederiet i 2011 overførte 719.703 personbilsenheder, mens Mols-Linien overførte 1.138.315 personbilsenheder i 2014. Passagerantallet er i tilsvarende periode steget med 33 procent.

Den nye hurtigfærge leveres fra værftet den 31. marts 2017 og forventes indsat i driften på ruten mellem Aarhus og Odden samt ruten mellem Ebeltoft og Odden i slutningen af maj 2017.

 

Henvendelse vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til:

Bestyrelsesformand Frantz Palludan, tlf.: 33 11 45 45 / 40 30 00 81 eller

adm. direktør Søren Jespersen, tlf.: 89 52 52 01.

 

Med venlig hilsen

Mols-Linien A/S

 

Frantz Palludan                                    Søren Jespersen

Bestyrelsesformand                           Adm. direktør

 

 

Vedhæftede filer:

Fond 283.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA