Agenda og forløb af ordinær generalforsamling i Blue Vision A/S fredag den 28. april 2017

Udgivet den 28-04-2017  |  kl. 14:37  |  

Dagsordenen var følgende:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse og meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion

4. Vedtagelse af fordeling af overskud eller underskud efter forslag fra bestyrelsen

5. Eventuelle forslag fra aktionærer og bestyrelse

a) Forslag fra aktionær om solvent likvidation

b) Forslag om valg af likvidator

6. Valg af bestyrelse

7. Valg af revisor

8. Eventuelt

 

1: Valg af dirigent

Advokat Mikkel Taanum fra DANDERS & MORE Advokatfirma blev præsenteret og valgt som dirigent.

Dirigenten konstaterede, at kapitalejere repræsenterende 56.713.870 aktier á nominelt DKK 1 og 56.713.870 stemmer svarende til 52,83 % af selskabskapitalen, og stemmerne var repræsenteret på generalforsamlingen, samt at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til dagsordenen.

Dirigenten redegjorde kort for reglerne i selskabsloven om afvikling af generalforsamlinger. Ingen aktionærer begærede en fuldstændig redegørelse for afstemningerne på generalforsamlingen

 

2: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

Bestyrelsesformand Niels Troen aflagde bestyrelsens beretning om det forgangne år. Beretningen blev taget til efterretning.

 

3: Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse, meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion

Den reviderede årsrapport blev fremlagt til godkendelse.

Årets resultat for 2016 udgjorde DKK -2.015.000 mod DKK - 3.742.000 i 2015.

Der var stillet forslag om at meddele decharge til selskabets bestyrelse og direktion for regnskabsåret 2016.

Dirigenten konstaterede, at årsrapporten var godkendt, og at meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion for regnskabsåret 2016 var godkendt.

 

4: Vedtagelse af fordeling af overskud eller underskud efter forslag fra bestyrelsen

Forslaget blev ikke sendt til afstemning, da der alene kan disponeres over det negative resultat ved at overføre det til næste regnskabsår.

 

5: Eventuelle forslag fra aktionærer og bestyrelse

Der var stillet forslag fra en aktionær om solvent likvidation af selskabet.

Aktionæren havde begrundet forslaget med, at selskabets aktiekurs gennem flere år har ligget betydeligt under indre værdi, og end ikke et aktietilbagekøb havde kunnet ændre dette. Aktionæren foreslog derfor salg af Blue Vision A/S' aktiver  og efterfølgende likvidation af Blue Vision A/S med henblik på udlodning af provenuet til kapitalejerne i Blue Vision A/S.

Bestyrelsen bemærkede, at de ikke støttede forslaget.

Aktionæren redegjorde i korte træk for, hvorfor forslaget var blevet stillet, inden forslaget blev sendt til afstemning. Dirigenten bemærkede, at der til vedtagelse af forslaget krævedes, at beslutningen blev tiltrådt af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital.

2,4 % af de repræsenterede stemmer og af den repræsenterede kapital stemte for forslaget. 0.4 % stemte blankt og 97,2 % stemte i mod forslaget. Forslaget blev ikke vedtaget. Punkt 5b bortfaldt derfor.

 

6: Valg til bestyrelsen

Dirigenten oplyste, at den samlede bestyrelse bestående af Niels Troen, Claus Abildstrøm, Gert Michael Mortensen og Peer Thomas Borg genopstillede.

Bestyrelsens ledelseshverv blev gennemgået af dirigenten for generalforsamlingen.

Bestyrelsens ledelseshverv fremgår af vedlagte bilag 1 til nærværende protokollat.

Samtlige bestyrelsesmedlemmer blev herefter genvalgt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Bestyrelsen består herefter af:

Niels Troen,

Claus Abildstrøm,

Gert Michael Mortensen

Peer Thomas Borg.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Niels Troen som formand for bestyrelsen.

 

7: Valg af revisor

Bestyrelsen havde stillet forslag om genvalg af selskabets revisor: KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer.

 

8: Eventuelt

Der forelå intet til behandling under dette punkt.

 

-----oo0oo-----

 

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten, med fuld ret til videredelegation, til at foretage anmeldelse af de vedtagne beslutninger til Erhvervsstyrelsen, VP Securities A/S, NASDAQ Copenhagen A/S og i den forbindelse at foretage de ændringer herunder rettelser og berigtigelser i de udarbejdede dokumenter, som måtte blive krævet som betingelse for registrering.

 

Generalforsamlingen hævet.

 

Som dirigent:

 

____________________

Advokat Mikkel Taanum

 

 

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til undertegnede på telefon +45 40 75 44 34 eller per e-mail info@bluevision.com.

 

Med venlig hilsen

 

Blue Vision A/S
På bestyrelsens vegne
Bestyrelsesformand Niels Troen

 

 

BILAG 1 Ledelseshverv m.v. for bestyrelsesmedlemmer i Blue Vision A/S

 

Niels Troen Ledelseserhverv:

ALMAC ApS, direktør

REVIVA CAPITAL, Filial af REVIVA CAPITAL S.A. LUX, filialbestyrer

A/S 14/6 1995, bestyrelsesmedlem, direktør

BREDEBRO INVEST ApS, bestyrelsesmedlem, direktør

K/S CHARLOTTE ROW, LIVERPOOL, bestyrelsesmedlem

KAPPA HOLDING ApS, bestyrelsesmedlem, direktør

KAPPA PROPERTIES ApS, bestyrelsesmedlem, direktør

KAPPA LEASING ApS, bestyrelsesmedlem, direktør

MØLHOLM DEVELOPMENT ApS, direktør

ESSEX GM A/S, bestyrelsesmedlem, direktør

 

Advokat Claus Abildstrøm Ledelseserhverv:

FANUM A/S, bestyrelsesmedlem

ALPHA SALES GROUP A/S, bestyrelsesmedlem

KOLIND VENTURE A/S, bestyrelsesmedlem

SAHIBA A/S, bestyrelsesmedlem

KOLIND A/S, bestyrelsesmedlem

SPC HOLDINGS A/S, bestyrelsesmedlem

CAAB CONSULTING ApS, ejer

PII A/S, bestyrelsesmedlem

NDP ApS, bestyrelsesmedlem

DANDERS & MORE ADVOKATFIRMAET I/S, partner

KOLIND INVEST A/S, bestyrelsesmedlem

LLC CONSULT v. CLAUS ABILDSTRØM, fuldt ansvarlig deltager

CLAUBIAS EJENDOMME ApS, direktør

MAGLEGÅRDS ALLÉ 106 ApS, direktør

GLÓ DENMARK HOLDING A/S, bestyrelsesformand

GLÓ DANMARK A/S, bestyrelsesformand

 

Gert Michael Mortensen Ledelseserhverv:

VALUE PARTNERS ApS, direktør

 

Peer Thomas Borg Ledelseserhverv:

BAKER STREET ApS, bestyrelsesmedlem, direktør

PRIUS ApS, direktør

B&I INVEST ApS, direktør

CASTILLO & CO. ApS, direktør

NECTAR MANAGEMENT ApS, bestyrelsesmedlem, direktør

NECTAR ASSET MANAGEMENT ApS, direktør

NECTAR ASSET MANAGEMENT Ltd (UK), direktør

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelesenr.52017Referatordigf.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal