Danske Securities mindsker forventninger til Vestas

Udgivet den 12-12-2000  |  kl. 12:59  |  

København--12. december--NetPosten--Danske Securities har samtidig med en ændring af anbefalingssystemet skruet ned for forventningerne til kursudviklingen i Vestas, skriver Danmark-iNvest.com.

Før lød anbefalingen på akkumuler med et kursmål på 575. Det er nu forhøjet til en købsanbefaling, som efter det nye system indikerer et kurspotentiale på 10-20 pct. inden for 12 måneder fra udgangspunktet i kurs 405, da analysen blev foretaget. Det svarer til et sted mellem kurs 445 og kurs 486 – en del under det tidligere mål.

- Vestas fortsætter med at vinde markedsandele og vi ser stadig høj vækst og stærk indtjening fremad. Selv om aktien har klaret sig exceptionelt i år, så er den nuværende svaghed en købsmulighed, skrev Danske Securities mandag.

Udgivet af: NPinvestordk